23948sdkhjf

Danmark til EU: Stop de mange tilladelser til chauffører fra tredjelande

Trine Bramsen tager livtag med tredjelandskørsel i EU og bakker Belgien op i kampen mod misbrug af chauffører

Transportminister Trine Bramsen (S) melder sig ind i kampen mod Polens og Litauens talrige udstedelse af kørselscertifikater til chauffører uden for EU.

Det skete på EU-ministerrådet for transportministre i fredags den 3. juni i Luxembourg. Under punktet eventuelt advarede Trine Bramsen om, at den omfattende brug af tredjelandschauffører sætter EU's vejpakke (mobilitetspakken) under pres med social dumping og unfair konkurrence.

Den danske erklæring følger op på det belgiske initiativ for et halvt år siden, der var udformet som en opfordring til EU-kommissionen om at undersøge chaufførmarkedet og kontrollere, om alle overholder EU's regler og krav.

"De belgiske myndigheder er bekymrede over den seneste udvikling i vejtransportsektoren og i især om den eksplosive stigning i antallet af chauffører fra tredjelande i EU. Udstedelsen af chaufførtilladelser er næsten femdoblet på otte år," erklærede Belgiens vicepremier- og mobilitetsminister, Georges Gilkinet, på transportministrenes møde den 9. december 2021.

Nu følger Danmark trop. Trine Bramsen konstaterer det samme, nemlig at man under covid-19 pandemien har set en "bemærkelsesværdig stigning" i antallet af certifikater til chauffører fra tredjelande, der kører for vognmænd baseret i EU.

- Som det tidligere er blevet påpeget, ser der ud til at være en bevidst strategi hos nogle store logistikfirmaer i nogle medlemsstater, at de ansætter mange chauffører fra tredjelande for at holde lønomkostninger nede og for at opnå en konkurrencefordel. Sådan praksis fordrejer i alvorlig grad konkurrencen mellem vognmænd og fører til forringede arbejdsforhold," hedder det i erklæringen..

- Tredjelandschauffører, der arbejder under ugunstige arbejdsforhold, kan også være en trussel mod trafiksikkerheden, tilføjer den danske minister.

- At gøre brug af chauffører fra tredjelande kunne være en løsning på den nuværende mangel på lastbilchauffører, men en sådan afhjælpning er ikke en holdbar langsigtet løsning på problemet, hvis det går ud over den fair konkurrence og fører til forringede arbejdsforhold," slutter Trine Bramsens erklæring.

Mere end 100.000 polske tilladelser

Belgiernes materiale indeholder et søjlediagram, der viser den eksplosive udvikling i attester til tredjelandskørsel.

I nogle lande er udstedelsen stagneret, mens den er 25-doblet i andre lande.

Polen og Litauen er de suverænt største udstedere af attester. Polen tegner sig for godt.103.000 af de ca. 228.000 chaufførcertifikater i 2020. Litauen har over 67.000. Derefter følger Spanien, Slovenien og Letland.

"Der synes klart at være en bevidst strategi fra store logistikkoncerner i nogle få medlemsstater, at de ansætte forholdsvis flere chauffører fra tredjelande og holder lønomkostningerne så lave som muligt for at opnå konkurrenceevne i forhold til resten af operatørerne i EU,” konstaterede Georges Gilkinet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109