23948sdkhjf

Vejdirektoratet annullerer udbud om vinterbekæmpelse

Det blev ikke afgive tilbud på alle 81 ruter – og prisen lå væsentligt højere end forventet

Tidligere på året sendte Vejdirektoratet vintertjeneste i udbud. Nu viser det sig, at de tilbud, der kom ind, lå langt over den forventede pris. Desuden blev der ikke afgivet tilbud på 18 ud af de i alt 81 udbudte ruter rundt omkring i landet.

Vejdirektoratet har nu inviteret branchen til et møde for at orientere om, hvad der kan gøres for, at flere virksomheder byder på vintertjenesten, når den i midten af juli måned bliver genudbudt.

- Vi har haft en tæt dialog med branchen om, hvordan vi kan skrue et udbud sammen, som vognmændene kan se sig selv i, siger drifts- og teknikdirektør Michael Kirkfeldt fra Vejdirektoratet.

- Vi kigger blandt andet på beredskabsperioder, responstider, varsling og andre tiltag, som skaber mere fleksibilitet for vognmændene.

- Vi ser på rigtig meget i forhold til situationen her og nu, men også i relation til de kommende sæsoner, siger han.

Ifølge Vejdirektoratets oplysninger er der en række faktorer, som kan have haft indvirkning på de høje tilbud og de manglende tilbud på en række ruter. Det drejer sig blandt andet om de generelt stigende omkostninger i samfundet, mangel på arbejdskraft i transportbranchen og usikkerhed angående arbejdstidsregler for chauffører.

Vejdirektoratet er allerede gået i gang med at undersøge, hvordan de samlede udgifter til vintertjenesten kan reduceres, og hvordan man kan få flere til at byde på ruterne.

- Vi har haft møder med en række entreprenører, som i forvejen har god erfaring med vintertjeneste, for at få afdækket, hvad der ligger bag de manglende bud og deres tanker om årsager til de høje bud, siger Michael Kirkfeldt.

- Det er guld værd for os at få input, som vi kan arbejde videre med, så vi, når vi genudbyder vintertjenesten, rammer mere præcist i forhold til de udfordringer, branchen står med.

Vejdirektoratet vil blandt andet ændre beredskabsperioden, hvor vognmændene skal stå klar til at rykke ud fra den 1. oktober til den 15. oktober. Perioden går fortsat frem til den 30. april i foråret. Ændringen af beredskabsperioden sker ud fra en gennemgang og vurdering af historisk data om vintrene siden 2015.

Saltberedskabet, hvor vognmændene skal stå klar til at rykke ud for at salte kørebanerne, rykker ligeledes fra den 1. oktober til den 15. oktober. Sneberedskabet flyttes fra den 1. november til den 15. november og vil vare frem til den 30. marts i stedet for som i dag den 15. april.

Historiske data om snefald understøtter, at perioden for snerydning kan reduceres, og at opgaven i øvrigt kan varetages af saltbilerne.

FAKTA:

  • Vejdirektoratet modtog tilbud på 63 ud af de i alt 81 udbudte ruter rundt omkring i landet fordelt på i alt 23 tilbudsgivere. De 18 ruter, hvor der ikke er afgivet tilbud, udgør i alt 22 procent.
  • Vejdirektoratets prisoverslag er på i alt 35,7 millioner kroner pr. år. De indkomne tilbud løb op i 100,2 millioner kroner pr. år.
  • Det er Vejdirektoratets forventning, at udbuddet for vintertjeneste vil blive genudbudt omkring midten af juli måned med frist for bud en måned efter.

Kilode: Vejdirektoratet

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.173