23948sdkhjf

Dansk virksomhed laver saltrobot: Kræver ændring af færdselsloven

Randers Maskinfabrik har gennem datterselskabet Saltnex udviklet et topmodul til spredning af saltlage. Capra Robotics har leveret underdelen 

Et saltspreder-modul udviklet af en maskinfabrik og et terrængående understel udviklet af en dansk robotvirksomhed. 

Det er ingredienserne i det jyske samarbejde, som har planer om at gøre en forskel i fremtidens glatførebekæmpelse. Maskinen hedder Frosty, og den er både selvkørende og automatiseret. 

Capra Robotics har designet underdelen, som er en terrænkørende robot, der kan bære forskellige moduler på toppen. 

Saltnex, som er et datterselskab til Randers Maskinfabrik, har udviklet topmodulet til spredning af saltlage og derved glatførebekæmpelse.

- Vi har en platform, som kan have utroligt mange funktioner alt efter, hvilket værktøj eller modul, du sætter ovenpå. Så da vi modtog en forespørgsel fra Saltnex, tænkte vi bare ’ja da’, det kan vores robot selvfølgelig også bruges til, siger stifter og innovationschef hos Capra Robotics Mads Bendt i en pressemeddelelse.

Frosty kan indeholde 36 liter væske - både saltlage, øvrige tømidler eller ukrudts- og støvbindingsmidler. Saltnex’ topmodul er dog umiddelbart udviklet med henblik på glatførebekæmpelse.

Maskinfabrik-direktør: Det var oplagt

Vi har på tidligere messer og udstillinger sat to af vores trolleyer sammen med en motor, så de har været selvkørende. Det har skabt stor opmærksomhed og mange forespørgsler. Så da jeg så Capra Robotics robotplatform, tog jeg kontakt. Bo Nielsen, direktør for Randers Maskinfabrik

Hos Saltnex’ moderselskab, Randers Maskinfabrik, er der lige dele begejstring for automatiseret glatførebekæmpelse og anvendelse af saltlage:

- Vi har på tidligere messer og udstillinger sat to af vores trolleyer sammen med en motor, så de har været selvkørende. Det har skabt stor opmærksomhed og mange forespørgsler. Så da jeg så Capra Robotics robotplatform, tog jeg kontakt. Det er jo oplagt til en væskespreder, siger Bo Nielsen, som er direktør for Randers Maskinfabrik.

Saltnex har væskespredere i mange forskellige størrelser og variationer. Fælles for dem alle er, at de spreder saltlage, som er en præcis doseret blanding af salt og vand.

Både Frosty og Saltnex er med på messen Maskiner under Broen 24. og 25. august. Men parterne oplyser, at det varer lidt endnu, inden man ser Frosty køre rundt og glatførebekæmpe på egen hånd. 

Færdselsloven giver nemlig ikke helt grønt lys endnu, men der er håb forude. 

I 2021 blev færdselsloven ændret, så det blev muligt at lave forsøg med selvkørende enheder i det offentlige rum.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.125