23948sdkhjf

Vognmanden sværger til svenske lastbiler

Morten Dahl har berigen sin flåde med en Scania R 770 B6x2*4 med 4-akslet påhængsvogn og opbygning fra Skelhøje Vognfabrik

Vognmand Morten Dahl har haft fod under eget instrumentbord siden 2020, men hans lastbilhistorie går meget længere tilbage. Han er nemlig søn af vognmand Kurt Dahl, der drev KD Transport på den lille ø Fur i Limfjorden i mange år.

Morten holder til i den lille by Hegnet i postnummer 7870 Roslev ca. 20 km nord for Skive, og som sin far sværger Morten til lastbiler af svensk herkomst.

Han råder nu over seks lastbiler fra Södertälje i det østlige Sverige og to fra Göteborg i det vestlige Sverige, og for nylig blev flåden beriget med en østsvensk Scania R 770 B6x2*4 med 4-akslet påhængsvogn og opbygning fra Skelhøje Vognfabrik.

Så bliver det ikke bedre, når bilen bl.a. skal bruges til kørsel med korn og foderstoffer i hele Danmark . Og det er netop, hvad Morten kører med i sin nye Scania, men hans forretning beskæftiger sig også med kran-/grabkørsel, transport af flis, bark, savsmuld og lignende med walking floor-trailere samt transport af sand og grus.

Den nye 770’er er leveret af lastbilsælger Lars Pedersen fra Stiholt i Thisted. Der er – som sædvanlig – kræset for detaljerne, så det nye vogntog er blevet så effektivt som muligt.

Som et par eksempler blandt mange gælder det Ecotop-automatpresenninger for at effektivisere lastning og losning, alu-fælge hele vejen rundt for at øge nyttelasten og lukkede sideskørter på både forvogn og påhængsvogn, så vogntoget er nemt at rengøre. Jo, Morten har tænkt på det hele …

Det gælder forresten også resten af Scania-chassiset, hvor der er sat kryds ved stort set alt komfort- og sikkerhedsudstyr fra Scania-fabrikkens alenlange liste - plus lidt ekstra komforthygge fra BJ Autopolstring i Padborg. Heller ikke i maskinrummet er der sparet på noget – 16,4 liters V8’er på max. 770 hk/3.700 Nm, 14-trins G33CM-gearkasse med integreret Retarder samt enkeltreduceret R885-bagtøj med 2,87:1 i udveksling.

Ud over at have leveret bilen har Lars Pedersen fra Stiholt i Thisted også sørget for økonomisk tryghed og overblik til Morten ved at skræddersy en servicekontrakt på op til 8 år/1 mio. km med udvidet drivlinedækning til bilen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078