23948sdkhjf

Chaufførønsker prioriteres højt hos Anisimow

- Det kan godt være, at en Scania koster mere end andre lastbiler; men det er pengene værd, hvis det betyder, at man kan holde på en god chauffør, siger nordjysk vognmand

For godt tre år leverede Stiholt en ny Scania R 500 bogietrækker til vognmand Viktor Anisimow i Fjerritslev. Nu er det blevet tid til en ny trækker igen i virksomheden, og denne gang er det også et chaufførønske, at den nye trækker skal være en Scania.

- Min chauffør Lars Pedersen er bare Scania-mand til fingerspidserne, så der var ikke noget at betænke sig på, da han skulle have ny bil, fortæller Viktor Anisimow.

- Det kan godt være, at en Scania koster mere i indkøb end andre gode lastbiler; men det er pengene værd, når det betyder, at man kan holde på en god chauffør.

Viktor Anisimow driver en vognmandsforretning med containertransport med sideloadere, der selv kan læsse containerne af og på – også når de vejer 30-35 ton! Omkring halvdelen af kørslen udføres for speditører, mens den anden halvdel køres direkte for kunderne.

- Jeg har fire trækkere til mine fem sideloadere, hvoraf den femte køres fast af en indlejet vognmand, fortæller vognmanden, som mener, at forretningen har en passende størrelse, for han kører også selv til hverdag.

- Jeg styre løjerne fra min mobiltelefon, så selv om vi har rigtig travlt, regner jeg ikke med at udvide mere, fastslår han.

Indtil tidligere i år kørte Anisimows biler især med containere til og fra Aalborg Havn, men efter at den grønlandske containertrafik flyttede fra Aalborg til Aarhus havn, er en stor del af Anisimows kørsel flyttet samme vej.

- Det giver nogle flere kilometer, siger vognmanden.

Chauffør Lars Pedersen kan glæde sig over, at de mange kilometer skal klares i en topudstyret Scania. I forhold til den 6-cyl. R 500, som Anisimow fik leveret for tre år siden, er der denne gang kommet en V8’er på 530 hk under gulvet. Samtidig er det blevet til det endnu større S-førerhus med helt fladt gulv. Gearkassen er blevet opgraderet fra den klassiske GRS905R i R 500 til den endnu mere avancerede 14-trins G33CM-gearkasse med fuldautomatisk Opticruise gearskiftesystem fra Scanias nyeste gearkassegeneration men stadig med integreret Retarder. Bagtøjet er af samme type på de to biler, nemlig R 780 med udv. 2,71:1 samt mekanisk differentialespærre.

En del af Anisimows transportopgaver omfatter kørsel med farligt gods, så derfor er den nye Scania 530 S godkendt efter EX/III.

Den nye Scania er leveret af lastbilsælger Peter Munkholm fra Stiholts Aalborg-afdeling. Bilen er også omfattet af en 8-årig serviceaftale til en forventet kørestrækning på 100.000-120.000 km om året.

Fakta: Sideloader

  • Sideloaderen - også kaldet en ´Besima´ eller ´sidelifter´ - blev opfundet i 1960’erne. Den kan løfte en container fra siden af og op på traileren.
  • Dette giver sideloaderen nogle af-og pålæsningsfordele, for eksempel kan containeren sættes direkte på jorden, uden at trailer og bil sætter sig fast.
  • Sideloaderen er oplagt til transport af 20 og 40 fods containere med vægt op til 30 to. De kan af- og pålæsses på steder, hvor en normal kranbil ikke ville kunne komme til.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078