23948sdkhjf

Nye tal: Fald i erhvervsparkeringer på 25 procent har bidt sig fast

Nye parkeringstal fra EasyPark viser overraskende lav kørselsaktivitet i erhvervslivet virkelig har bidt sig fast

Med fuld genåbning og ingen masker i månedsvis kunne man forvente, at flere var vendt tilbage til kontoret. Men sådan er det ikke gået. Nye tal fra parkerings-appen EasyPark viser et fald i erhvervsparkeringer, som tyder på, at hjemmearbejdet er kommet for at blive i længere tid.

Antallet af erhvervsparkeringer er faldet siden de første hårde nedlukninger og har holdt sig på et lavere niveau siden coronakrisen startede i 2020.

Der er tale om parkeringer, hvor et firma betaler for den ansattes parkering i forbindelse med arbejdet. Og der er en tydelig tendens til, at ændringen især gælder ansatte i kontormiljøer, mens parkeringer blandt for eksempel håndværkere har ligget stabilt under alle nedlukningerne.

Overrasket direktør

- Jeg er faktisk overrasket over, at erhvervsparkeringerne stadig ligger lavt, men det skyldes sandsynligvis, at mange kontormedarbejdere stadig arbejder delvist hjemmefra, siger landechef for EasyPark, Bernd Reul.

- Jeg tror, at vores vaner generelt er skiftet. Vi har vænnet os til, at hurtige videomøder faktisk fungerer fint i mange tilfælde, og at vi ikke altid behøver at bøvle med at sidde fast i trafikkøer,

25 procent under 2019

Antallet af erhvervsparkeringer har i hele 2022 ligget omkring 25 procent under niveauet i 2019, som er det seneste normale år at sammenligne med.

Tallene viser også et lille fald i parkeringer blandt private, når man sammenligner sommermånederne i år med sidste år, og det tolker Bernd Reul som tegn på, at den stigende inflation har fået os til at køre mindre i 2022.

- Med høj inflation og rekordhøje brændstifpriser er der ikke noget mærkeligt i, at folk tænker sig om en ekstra gang, før de tager bilen ind til byen og parkerer, siger Bernd Reul.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.156