23948sdkhjf

TEST: Første elektriske Volvo FM i Danmark

Vi har for nylig prøvekørt den elektriske Volvo FM Electric på dansk jord. De første biler vil allerede kunne leveres til kunder i næste uge

Volvo FM med 44 ton totalvægt og 12 trins I-Shift automatisk gearkasse. Det lyder som en gængs anlægs-lastbil med dieselmotor; men det er det ikke. Det er den nye elektriske FM.

Nu kan Volvos kendte FM entreprenør-køretøj også fås i en elektrisk udgave – og det er med samme gearkasse som i den velkendte FM med dieselmotor.

For et år siden prøvekørte vi den første prototype af FM Electric. Nu er bilen finpudset, og levering sker allerede fra uge 37 i år. Foreløbig kan man få bilen med 6x2 og 6x4 akselkonfiguration. Lang-chassiserne kommer til næste år. Man man vil også kunne få den skræddersyet til side-loader.

Det er rart igen at få prøvet den tunge FM Electric, som vil kunne levere op til 540 kWh – eller 490 kW kontinuerligt. Dertil kommer såkaldt rekuperation, altså: opsamling af strøm ved opbremsning.

Man kan vælge imellem to og seks batteripakker med henholdsvis 180 og 540 kWh energi om bord. Og så er der 666 hk at trække på og et gearkassemoment på 28.000 Nm. Selv med fuld last kommer man hurtigt af sted. Faktisk er en el-lastbil med læs hurtigere i acceleration end en tom diesellastbil! Der er jo maksimalt drejningsmoment fra 0 km/t i alle elektriske køretøjer.

De tunge el-lastbiler starter i 7.- eller 8. gear, men de veksler ned, når behovet er der som for eksempel på en bakke.

Det sikrer en helt blød igangsætning.

Vigtigt med uddannelse

Det er alfa og omega at køre pænt, når man kører i en el-lastbil. Rækkevidden er noget kortere end i en dieseludgave.  Derfor er uddannelse af chauffører et vigtigt element, når en chauffør fra overgå til el-drift. Ifølge Volvo er utrænede chauffører skyld i 20 procents overforbrug af el. derfor skal de lære at tænke anderledes.

Volvo mener, at der er op til 380 kilometer i elektrisk Volvo FM pr. opladning. Så er der tale om en 6x2 med langt chassis. Det passer udmærket for en entreprenørbil, der kører korte distancer.

Derfor vil den elektriske FM også være et udmærket køretøj for containertransporter mellem havne og kunder. DFDS udfører denne type af opgave og har allerede mere end hundrede el-lastbiler i ordre hos blandt andet Volvo.

Hverken støj eller forurening

El-lastbiler byder på en behagelig kørsel uden larm, uden vibrationer og uden resonanser; men der er samtidig masser af trækkraft og en let manøvrering.

Bag rattet er det helt som at sidde i dieseludgaven – med samme layout af instrumentering og sæder; men informationerne i instrumentbordet er naturligvis anderledes.

Vi prøvede også Volvo Danmarks egen FE-model på 27 ton og med ydelser op til 435 hk. Den har været på salgslisten længe og er fin til distribution i byen og omegnen. Her er rækkevidden cirka 200 km. Den har en to-trins automat-gearkasse og har to elmotorer.

FAKTA: Volvo FM Electric

  • Model: Volvo FM Electric 4x2
  • Drift: el.
  • Ydelse: 666 hk.
  • Gearkassemoment: 28.000 Nm.
  • Kontinuerlig ydelse: Op til 490 kW.
  • Batterikapacitet: 540 kWh.
  • Batterier: Litium-ion
  • Effekt pr. batteripakke: 90 kWh.
  • Drivline testbil: Tre elmotorer.
  • Rækkevidde: Op til 380 km.
  • Opladningstid: 10 timer AC/2 timer DC.
  • Onboardlader AC: Max. 43 kW.
  • Vogntogsvægt: op til 44 t.
  • Gearkasse: 12 trins I-Shift.
  • Formål: Regional transport/containertransport.
  • Dæk: Bridgestone.

Kilde: Volvo Trucks

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.156