23948sdkhjf

El-lastbiler skal gøre pantindsamling klimavenlig

Danmarks to første elektriske Actros til Dansk Retur System

Dansk Retursystem fik i går tirsdag overdraget nøglerne til to eActros el-lastbiler fra Mercedes-Benz. Det er de to første elektriske Actros i Danmark.

Bilerne kommer fremover til at køre i københavnsområdet, hvor de henter flasker og dåser med pant fra butikker og restauranter. Herfra kører de til Dansk Retursystems fabrik i Høje Taastrup, hvor flasker og dåser sorteres, og materialerne sendes til genanvendelse.

Årligt giver de to nye el-biler en besparelse på 62 ton CO2 i forhold til de dieselbiler, der tidligere kørte på ruterne.

- Klima og miljø er vigtige parametre for pantsystemet, og vi har en ambition om at være helt CO2-neutral i 2030, siger Dansk Retursystems adm. direktør Lars Krejberg Petersen og understreger, at det gælder hele værdikæden fra forbrugeren slipper dåsen i pantautomaten, til den ligger klar til omsmeltning hos oparbejderen.

- Alle led skal med; men landevejstransporten er den helt store udfordring i forhold til CO2. Med de to el-lastbiler, vi tager i brug, kommer vi endnu et skridt i den retning.

Lars Krejberg Petersen er stolte over, at Dansk Retur System er første i Danmark til at få de to elektriske Actros.

- Vi håber, at det kan brede sig til mere i årene fremover, og at udviklingen gør det muligt at vælge flere grønne løsninger. Samtidig er vi glade for at bo i en fantastisk transportkommune som Høje-Taastrup og være med til at gøre vores gode omgivelser her lidt grønnere.

Bilerne kommer fremover til at køre i københavnsområdet, hvor de henter flasker og dåser med pant fra butikker og restauranter. Herfra kører de til Dansk Retursystems fabrik i Høje Taastrup, hvor flasker og dåser sorteres, og materialerne sendes til genanvendelse.

Borgmester med nøglerne

- Jeg bliver altid begejstret, når gode virksomheder i Høje-Taastrup Kommune tager positive klimainitiativer, siger Høje Taastrups borgmester Michael Ziegler.

- Vores erhvervsliv i kommunen tager mange og store initiativer på klimadagsordenen. Det er initiativer, som kan være med til at påvirke, inspirere og flytte andre. Det er i hvert fald mit håb.

Herefter overrakte borgmesteren bilnøglerne til de to chauffører, som fremover skal køre de elektriske lastbiler, mens han bedyrede, at det faktisk nøgler til fremtiden.

- Når vi åbner døren på lastbilen, åbner vi også døren til fremtiden. En mere grøn og bæredygtig fremtid.

Meldte sig straks

Chaufførerne hos Dansk Retursystem var også begejstret, især Jan Lind, som straks meldte sig, da hanhørte, at virksomheden skulle have elektriske køretøjer.

- Det er vigtigt for mig, at vi behandler natur og miljø så godt, vi kan. Det el-bilerne med til.

- Det er også superfedt at køre i en el-bil, fortsatte Jan Lind.

- Jeg slipper for motorstøj. Jeg ser frem til at køre i den i hverdagen og betjene vores kunder med et miljørigtigt værktøj.

FAKTA OM - e-Actros 300

  • Model: Mercedes-Benz eActros 300.
  • Rækkevidde: Ca. 300 km afhængig af vejr, trafikforhold og kørselsmønster.
  • Nyttelast: På trods af øge vægt har el-bilen samme nyttelast som en diesel-lastbil, fordi 0-emissions lastbiler får lov til øget tilladt totalvægt.
  • Batteri: 20 – 80% opladning med 160 kW på lidt over en time.
  • Opbygning: Brdr. Plagborg med kasse og BÄR lift.
  • Sikkerhedsudstyr: Højresvingsradar, aktiv nødbremse med fodgængergenkendelse og MirrorCam.
  • Fordele: Optimal omfort, bedre acceleration, opvarmet kabine, mindre rystelser og støj.
  • Udslip: 85 pct. mindre CO2-belastning i hele bilens vugge-til-grav forløb over 8 år ved kørsel med grøn strøm.
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.141