23948sdkhjf

Stor hjælp til små steder

TT Mobilkran har fået deres første kompakte Hoeflon-kran

TT Mobilkran A/S her netop investeret i en Hoeflon C10 kompaktkran. Det er en kran i 10 ton/meter-klassen, og allerede fra første dag har allerede været i brug til opgaver på smalle steder og indendørs i haller, hvor en lastbilkran ikke kan komme til.

C10-kranen er udstyret med en hydraulisk flyjib, og når den anvendes, har kranen en horisontal rækkevidde på 19 meter og en vertikal løftehøjde på 22. Kranen er også udstyret med et hydraulisk spil.

Der er fire støtteben, der manuelt kan låses i fem positioner. Ellers betjenes støttebenene med en fjernbetjening, som har en rækkevidde på 250 meter. Fjernbetjeningen klarer alle hydrauliske funktioner og har et 3-tommer TFT LCD display.

Kranen er leveret med Hoeflink-systemet, der overvåger alle kranens bevægelser og dermed giver mulighed for fjernsupport på kranen. Da C10 har el-motor, kan man drive kranen via 400V strømudtag.

Kranen er leveret af SAWO i Køge.

Firmaet TT Mobilkran ligger både i Grevinge og Hvidovre. De kan løfte alt, der kræver en kran, men er specialiseret i at løfte byggematerialer, stilladsmateriel og skurmoduler. Med C10-kranen kan de også krane indendørs. Virksomheden udlejer også kraner med kranfører.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094