23948sdkhjf

Havneudvidelse i Aarhus vil give vækst og fremgang

Brancheforening har spurgt sine medlemmer om behovet for en havneudvidelse i Aarhus, og et flertal forventer øget vækst ved en udvidelse

Udvidelsen af Aarhus Havn kan være til økonomisk gavn for havnen, men også for andre virksomheder, der måske ikke har direkte relation til havnen. Det er et af resultaterne af en undersøgelse, som brancheforeningen Danske Shipping- og Havnevirksomheder har foretaget blandt sine medlemmer, og som refereres af Aarhus Stiftstidende.

60 procent af medlemsvirksomhederne vurderer, at en udvidelse af Aarhus Havn vil øge aktivitetsniveauet.

Undersøgelsen viser også at 33 virksomheder - 26 procent - forventer flere fysiske aktiviteter i form af godshåndtering, transport, skibsagentur med mere. Det tal kommer ikke bag på Danske Shipping - og Havnevirksomheders sekretariatschef, Jacob Svane, fordi det hovedsageligt er virksomheder, der allerede befinder sig på havnen og har brug for mere plads.

- Til gengæld overrasker det mig, at så mange som 60 procent af vores medlemsvirksomheder forventer flere aktiviteter. For mange af dem ligger slet ikke på Aarhus Havn. Det siger noget om Aarhus Havns betydning for hele Danmark siger han til Aarhus Stiftstidende.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109