Kontrakterne om udførelsen af vintertjenesten på de statslige veje er langt om længe landet; men forløbet op til aftalerne om vinterens snerydning bør give stof til eftertanke. Det mener ITD, som opfordrer til et meget tættere samarbejde om de kommende års udbud af vintertjenesten.
Ikke bare en. Heller ikke to, men hele tre gange måtte Vejdirektoratet sende opgaven om dette års vintertjeneste ud til de danske vognmænd, før de kunne indgå kontrakterne om at få ryddet og saltet vejene til vinter.