Jørgen Jensen Distribution A/S (JJD), der har hovedkontor i Ikast, blev kåret som vinder af Danish Transport Award 2022 ved ITD’s medlemsmøde onsdag aften.
I årets udgave af prisen var der fokus på CSR og sociale initiativer for arbejdskraften. I juryens begrundelse for at pege på JJD lød det blandt andet, at virksomheden har valgt at gøre social ansvarlighed og medarbejdernes trivsel til et omdrejningspunkt for ledelse, vækst og udvikling.