Lidt over halvdelen af danskerne er klar til at tage nogle af de 160 mia. kr. i den store Infrastrukturplan 2035 og i stedet bruge pengene på at udbygning på energifeltet.
Det skriver MobilityWatch, som har fået lavet en meningsmåling af analyseinstituttet Wilke med spørgsmål om, hvorvidt de mener, at det er en god idé at finde finansiering til udbygning af dansk energiproduktion ved at genåbne infrastrukturaftalen.