23948sdkhjf

Ny undersøgelse: Danskerne er klar til at købe mindre

Næsten halvdelen af danskerne er klar til at ændre deres indkøbsvaner, hvis den økonomiske situation bliver endnu mere urolig.

Det viser en undersøgelse, som IPSOS har foretaget på vegne af transport- og logistikvirksomheden Bring.

Ifølge undersøgelsen vil 45 procent af danskerne reducere deres indkøb noget i en mere urolig økonomi.

Tendensen ses tydeligst hos kvinder. Halvdelen af kvinderne (53 pct.) angiver, at de vil reducere deres indkøb noget – og det samme vil 38 procent af mændene.

Livremmen spændes mest ind i forbindelse med sko, tøj og boligindretning.

Ingen dystre tal

- Stigende inflation og øgede udgifter til både el og madvarer betyder, at vi naturligvis skal prioritere, hvad vi bruger penge på, siger Matilda Adelborg, pressechef hos Bring.

- Flertallet angiver, at de vil reducere forbruget lidt, men undersøgelsen viser ingen dystre tal. Det handler mere om prioritering og prisbevidsthed – ikke at vi holder op med at forbruge.

Planlægge indkøb

Ifølge undersøgelsen er kvinder de mest sparsommelige. Fire ud af ti mænd (41 %) mener, at de ikke vil ændre deres indkøbsvaner. Blandt kvinder vil kun 23 procent ikke ændre deres vaner.

- Med færre penge at flytte rundt, bliver mange husstande nødt til at planlægge deres indkøb mere omhyggeligt i fremtiden, siger Matilda Adelborg.

- Det er nærliggende at antage, at en stor del af julegaverne bliver købt i løbet af Black Week - og de netbutikker, der kan tilbyde gode rabatter, skal nok lykkes med at tiltrække mange forbrugere i julehandlen.

Sådan svarer mænd og kvinder

Hvis du ser bort fra dagligvareindkøb, hvordan tror du så den økonomiske uro vil påvirke dine indkøbsvaner af fysiske varer?

Jeg vil ikke ændre mine indkøbsvaner af fysiske varer fremover

  • i alt: 32 %
  • mænd: 41 %
  • kvinder: 23%

Jeg vil øge mine indkøb lidt afhængig af tilbud og mine behov

  • i alt: 6 %
  • mænd: 9%
  • kvinder: 4 %

Jeg vil reducere mine indkøb en smule på grund af øgede udgifter og omkostninger

  • I alt: 45 %
  • mænd: 38%
  • kvinder: 53%

Jeg køber kun det absolut nødvendige

  • i alt: 14 %
  • mænd: 10%
  • kvinder: 18%

Hvilke varegrupper vil du handle mindre af?

  • Tøj/Sko 36%
  • Interiør/Møbler 45%
  • Hvidevarer/Småelektronik 33%
  • Personlig pleje/Kosmetik 23%
  • Sportsudstyr 27%
  • Legetøj/Hobby 27%
  • Bøger/Spil 26%

Undersøgelsen er gennemført i uge 39/40 i samarbejde med IPSOS. Mindst 500 personer har besvaret hvert spørgsmål.

Kilde: IPSON / Bring

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079