23948sdkhjf

Ny asfalt-kærre til Ans

L.M. Transport, Ans A/S er netop kørt afsted med en ny Kel-Berg asfalt tipkærre på tre aksler og med et rumindhold på 14,3 kubikmeter. Siderne er fremstillet i 7 mm valset special alu-plade med ekstra slidstykke. Der er 80 mm isolering på svøb og front. Det hele er afdækket med spejlblank rustfri plade. Der er en 4 mm tyk Hardox-bundplade monteret i fuld længde på bunden.

Der er desuden cyklistværn, bak-alarm og rullepresenning.

Kærren har tre 9-ton BPW-aksler med tromlebremser og en tilladt totalvægt på 24.000 kg. Den er leveret af Jan Bertelsen fra Lastas Trucks Danmark.

L. M. Transport fik sin start i 1978 af Leif Møller og frue. I dag er datteren Maria blevet medejer og er med til at sende næsten 100 biler ud på vejene. Lastbilerne kører i det meste af Danmark og det øvrige Europa hver dag, hvor de arbejder med en bred vifte af transportopgaver. Der køres med alt, lige fra store entreprenøropgaver til kørsel med betonkanoner, termoruder og møbeltransport, samt mindre opgaver for private kunder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.529