23948sdkhjf

Mercedes-chef: Vi tager hul på en ny fremtid for renovationskørsel

Mercedes-Benz Trucks tager for alvor hul på elektrificeringen af sine specialkøretøjer til renovationskørsel. Nu er verdens første serieproducerede, fuldelektriske Mercedes-Benz eEconic renovationslastbil leveret i Danmark. Den er leveret til Marius Pedersen A/S og skal anvendes til indsamling af affald i Esbjerg Kommune.

- Med leveringen af verdens første serieproducerede eEconic i Danmark tager vi hul på en ny fremtid for bæredygtig renovationskørsel, fastslår Mikael Voigt, der er eMobility- og PR-manager hos den danske Mercedes-Benz lastbilimportør, Hessel Trucks.

- Vi har allerede solgt et betydeligt antal eEconic i Danmark. De vil blive leveret i den kommende tid. Dertil kommer, at vi også har leveret både lette og mellemtunge, fuldelektriske distributionsbiler. Fra næste år er vi klar til at elektrificere den tunge lastbilstrafik.

Set udefra ligner eEconic enhver anden Econic; men under overfladen gemmer der sig den sidste nye batteri- og drivlineteknologi, der fuldstændig bryder med den traditionelle teknologi på tunge lastbiler med en diesel- eller gasmotor forrest, en gearkasse i midten og kardanaksel til drivakslen bagest.

eEconic er nemlig udrustet med tre kraftige batteripakker under chassiset, der leverer strøm til to elektriske motorer, der er monteret direkte på drivakslen. De kraftige batterier leverer også strøm til komprimatoraggregatet.

Tidligt ude

- Vores Econic med traditionel drivline har i mange år været førende på markedet for renovationskørsel. Med den nye, fuldelektriske drivline er den nye eEconic også førende, når det gælder rækkevidde og energieffektivitet, fastslår Mikael Voigt.

Den leverede 3-akslede eEconic 300 er udstyret med tre batteripakker med en installeret kapacitet på 336 kWh og en effektiv, brugbar kapacitet på 291 kWh.

Testet til renovationskørsel

Mercedes-Benz har kørt omfattende tests med eEconic til renovationskørsel i Frankfurt. Testene viser, at bilen kan tilbagelægge op til 150 km om dagen uden opladning. Det skyldes, at bilen under opbremsning sender en tredjedel af den energi, som anvendes til fremdrift, retur til batterierne.

- Hver kørt kilometer er ikke alene 100 procent emissionsfri - de er også mere økonomiske, konkluderer Mikael Voigt.

Køreegenskaber og sikkerhed

Placeringen af de tre store batteripakker på tværs under chassiset giver et markant lavere tyngdepunkt end på en tilsvarende, traditionel lastbil.

En akselafstand på 4.000 mm i kombination med samme frigang under batterierne, som på en Econic med traditionel drivline gør, at frigangsvinklerne ikke giver problemer ved kørsel over trafikchikaner og på ramper.

Et væld af sikkerhedssystemer

eEconic er som standard udrustet med sideafskærmning, som består af kraftige aluminiumsprofiler, der er konstrueret til at beskytte batterierne ved en sidekollision fra en personbil, der kører 30 km/t.

Bliver sideafskærmningen presset længere ind, sørger følere med pyrotekniske sikringer foran batteripakkerne øjeblikkeligt for at frakobler bilens højvoltssystem.

Desuden rummer eEconic et væld af sikkerhedssystemer:

  • Lavt placerede forrude og sideruder giver bedre udsyn
  • Blind Spot kamerasystem
  • Active Sideguard Assist, som registrerer bløde trafikanter på siden af lastbilen
  • Fartpilot med afstandsregulering
  • Active Brake Assist 5 med fuld nødbremsning

I førerhuset kan chaufføren glæde sig over:

  • El-opvarmet forrude
  • Digital instrumentering som i Actros-modellerne.
  • Direct Vision-førerhus
  • 192 cm ståhøjde
  • 83 cm gulvhøjde
  • To-trins indstigning og udstigning
  • ”Busdør” af glas i højre side.

FAKTA: Mercedes-Benz eEconic 300

  • Model: Mercedes-Benz eEconic 300, 6x2*4 med tvangsstyret efterløbsaksel
  • Max. længde x bredde x højde: 8.300 x 2.500 x 2.900 mm
  • Akselafstand: 4.000 mmm
  • Egenvægt, totalvægt, nyttelast uden opbygning: 9.200 kg, 27.000 kg, 17.800 kg
  • Førerhus: DirectVision ”low-entry” førerhus med plant gulv
  • Akseltryk (fuld luftaffjedring): 8.000/11.500/7.500 [8,0] kg
  • Motoreffekt (peak/kontinuerligt): 400/330 kW
  • ePTO High Power (max./kontinuerligt): ~52/~30 kW ved 50 % SOC
  • Tophastighed: 89 km/t
  • Gearkasse: To-trins planetgear (+ 2 bakgear)
  • Batterier: 3 stk. Litium-ion batteripakker
  • Aktionsradius: Op til 100/150* km
  • Installeret batterikapacitet: 336 kWh** med tre batteripakker
  • Max. ladeeffekt: Max. 160 kW
  • Opladningstid: Ca. 75 min.*** (fra 20 til 80 %)
  • Opbygning: NTM 18,5 m3, to-kammer komprimatoraggregat, leveret af Stiholt Hydraulic A/S i Aalborg
  • Kraftudtag: Elektrisk kraftudtag med strømforsyning fra lastbilens batterier, leveret af Banke ApS i Sønderborg

Noter:

  • * Den angivne aktionsradius er foreløbig og er beregnet på grundlag af et internt simuleringsværktøj under forudsætning af optimale betingelser, bl.a. med 3 nye batteripakker efter forkonditionering i delvist læsset tilstand i forbindelse med renovationskørsel i byområder (VECTO Municipal Cycle op til 100 km) eller ved blandet renovationskørsel (en kombination af VECTO Municipal Cycle, VECTO Regional Delivery og VECTO Urban Delivery Cycle op til 150 km) ved en udetemperatur på 20 °C. Aktionsradius afhænger bl.a. i høj grad af køreadfærd, anvendelsesprofil og opbygningstype.
  • ** Nominel kapacitet for et nyt batteri baseret på internt definerede rammebetingelser. Denne kan variere afhængigt af anvendelsessituationen og forhold i omgivelserne.
  • *** eEconic kan oplades med op til 160 kW: Baseret på internt beregnede erfaringsværdier har de tre batteripakker brug for lidt over en time på at oplade fra 20 til 80 % under optimale betingelser, bl.a. ved en omgivelsestemperatur på 20 °C ved en almindelig DC-hurtigladestander med 400 A ladestrøm.
  • For yderligere information:

Kilde: Hessel Trucks.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.868