23948sdkhjf

Storebæltsbroen er lukket for vindfølsomme køretøjer

Mandag er Storebæltsbroen lukket for vindfølsomme køretøjer. Lukningen forventes at vare frem til klokken 15

Storebæltsbroen er mandag morgen lukket for vindfølsomme køretøjer på grund af kraftig vind. Det skriver Sund og Bælt.

Forbuddet mod vindfølsomme køretøjer forventes at vare til klokken 15.00 mandag eftermiddag.

Blæser det mere end 15 meter i sekundet, er vindfølsomme køretøjer ikke tilladt på Storebæltsbroen.

Som udgangspunkt er et køretøj vindfølsomt, hvis det har påhæng og ikke er meget tungt lastet.

Det vil sige biler med trailere, campingvogne eller lastbiler, der ikke har meget tung last. Det er altid op til chaufføren selv at vurdere, om et køretøj er vindfølsomt.

Ifølge Vejdirektoratets trafikkort blæser det op til 17 meter i sekundet fra sydøst på dele af broen omkring klokken 08.10.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125