Den nye regering på 23 ministre er blevet præsenteret. Det fremgår af den ministerliste, Statsministeriet netop har udsendt.
Transportminister bliver Thomas Danielsen, som i dag er gruppeformand for Venstres folketingsgruppe. Han afløser socialdemokraten Trine Bramsen.
Thomas Danielsen har været formand for Folketingets energi,- forsynings- og klimaudvalg. Derudover har han været Venstres energiordfører, klimaordfører, landdistrikts- og øordfører, fiskeriordfører samt ordfører for færøske anliggender.