23948sdkhjf

Nyt truckanlæg åbner mandag ved Vejle Syd

På mandag den 19. december åbner et nyt og moderne truckanlæg ved Vejle Syd efter flere måneders forberedelser. Det er en åbning, som YX glæder sig til at fejre med kunderne.

Truckanlægget ligger på Grønlandsvej 241 ikke langt fra motorvejsafkørsel Vejle Syd.

- Vi har oplevet øget kundetilgang i området og har derfor gennem de sidste måneder arbejdet på højtryk for at få etableret det nye anlæg, fortæller Michael B. Hansen, som er COO i YX.

- Beliggenheden i Erhvervsby Vejle S er helt ideel, da det ligger op ad hovedfærdselsåren på den Østjyske motorvej. Med endnu et truckanlæg i området vil det spare chauffører og vognmænd dyrebar tid, så de hurtigt kan komme tilbage på ruten.

YX har mere end 80 truckanlæg fordelt landet over dedikerede til erhvervstrafikken.

Også restauranter

På området, hvor det nye truckanlæg åbner, er der desuden en Burger King-restaurant, et Uno X-tankanlæg og samt planer om yderligere to spisesteder, en vaskehal og ladestandere til el-personbiler.

- Vores nye truckanlæg er særligt egnet til store køretøjer og lastbiler, så chauffører og vognmænd altid er sikret gode tilkørselsforhold, high-speed-pumper og mulighed for at tanke både diesel og AdBlue.

- Da der ikke er nogen privatbilister, vil der desuden sjældent være kø, siger Michael B. Hansen.

- Vi skal jo være der, hvor kunderne kører, og vi har oplevet en stor efterspørgsel i Vejle-området. Derfor er vi meget tilfredse med at kunne tilføje endnu et anlæg til vores i forvejen store netværk. Det sikrer vores kunder en effektiv hverdag.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.297