23948sdkhjf

Ny citytrailer til udlejning

Nordjysk Trailer Udlejning A/S i Nørresundby har netop hentet en fabriksnye Kel-Berg citygardintrailer hos Lastas i Hedensted. Den 1-akslede trailer har fast alu-tag med presenning og en 2,5 ton D’hollandia-lift i bagenden.

Bunden, der er TÜV-godkendt til 9.000 kg, består af 28 mm hårdttræsplanker med stålplade over Tridec-drejesystemet. Traileren har en enkelt 10-ton SAF-aksel med skivebremser. Traileren er XL-godkendt og har en tilladt totalvægt på 25.000 kg. Den er leveret af Jan Bertelsen fra Lastas.

Nordjysk Trailer Udlejning A/S er et søsterselskab til Vendsyssel Trailer Service. Selskabets primære arbejdsområde er udlejning og leasing af forskellige typer trailere. Virksomheden kan tilbyde løbende service og vedligehold på trailerne, som er tilpasset kundernes individuelle behov.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08