23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Tyskland lukker grænsen til Danmark

Det ser ud til, at grænsen forbliver åben for godstransport.
Annonce

Tysk politi bekræfter, at man d. 16. marts kl 08.00 lukker grænsen mod Danmark i 10 dage.

Det skriver Rigspolitiet i Danmark i en pressemeddelelse. Dermed følger Tyskland Danmark, der lukkede grænserne lørdag 14. marts.

Ifølge dagspressen er der allerede opstået kø ved de tre grænseovergange i Sønderjylland, der fortsat kan passeres.

Annonce

Lukningen af grænsen er som i Danmark motiveret med ønsket om at forhindre udbredelse af smitte med coronavirus. Tyskland har også lukket grænserne til andre EU-lande.

Personer, som arbejder eller bor i Tyskland samt personer med et anerkendelsesværdigt formål, vil få lov til at rejse ind i Tyskland fra Danmark.

Annonce

Tyskland anser et anerkendelsesværdigt formål i lighed med de danske kriterier. Rigspolitiet skal henvise til tysk politi for yderligere definition på et anerkendelsesværdigt formål.

Tysk politi oplyser, at man skal udvise dokumentation for anerkendelsesværdigt formål.

Annonce

Åbent for lastbilchauffører

Ifølge Rigspolitiet vil personer, der skal levere varer eller tjenesteydelser til Tyskland vil få lov til at rejse ind i Tyskland.

Den tyske grænsekontrol er synkroniseret med de danske kontroller, således at indrejse til Tyskland alene kan finde sted ved Kruså, Frøslev og Sæd. 

Annonce

Det tyske politi har ansvaret for at håndtere opgaven.

Rigspolitiet opfordrer berørte borgere til at følge med i tyske medier.

Pressen henvises til tysk politi for yderligere spørgsmål.

Annonce
Supply Chain Management Se tema
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.142|instance-web04