23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Stop administrative byrder

Fransk mindsteløn volder kvaler.
Annonce

EU-Kommissionen er stærkt kritisk over for de administrative byrder ved kontrol af mindsteløn. Derfor sender kommissionen nu en åbningsskrivelse i kølvandet af Tysklands og Frankrigs indførelse af mindsteløn.

For Tysklands vedkommende er der tale om en supplerende skrivelse til den procedure, der indledtes i maj 2016.

Annonce

EU-Kommissionen mener for eksempel, at det franske krav om en national agent er en unødvendig administrativ byrde, der strider mod gældende EU-lovgivning. Det gælder også for det tyske krav, om at transportlogistikvirksomheder skal faxe en anmeldelse forud for transporter i Europa.

-Vi er positive over, at EU-Kommissionen nu tager indledende skridt til at kritisere de administrative byrder, der er forbundet med krav til dokumentation ved kontrol af fransk og tysk mindsteløn, siger Karen Roiy, Public Affairs chef i ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport.

Annonce

ITD undrer sig dog over, at EU-Kommissionen ikke tager afstand fra at fortolke internationale transporter som udstationeringer. Udstationeringsdirektivet er jo netop udarbejdet med henblik på at regulere arbejdsforhold for lønmodtagere, som over længere perioder arbejder i et andet EU-medlemsland end deres bopælsland, som det blandt andet gælder inden for byggeriet.

Annonce

-En internationalt opererende chauffør, som dagligt krydser flere grænser på en dag, skal ikke betegnes som en udstationeret medarbejder i vores øjne, så det er vi stærkt kritiske over for. Vi arbejder for fair konkurrencevilkår for vores branche baseret på fælles europæiske løsninger. Vi mener derfor, at det er vigtigt, at EU-Kommissionen tager højde for de særlige vilkår, der gælder for transportsektoren også på udstationeringsområdet, siger Karen Roiy.

Annonce

ITD understreger over for sine medlemmer, at en åbningsskrivelse ikke betyder, at reglerne suspenderes.

Annonce
Supply Chain Management Se tema
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|