23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

NLA ser muligheder i nyt EU-parlament

Nordic Logistics Association glæder sig over, at der nu er fem nordiske parlamentsmedlemmer i transportkomité.
Annonce

Nordic Logistics Association glæder sig over, at der nu er fem nordiske parlamentsmedlemmer i transportkomité.

Det nye Europaparlament og den nye Europakommission var naturligvis i centrum, da Nordic Logistics Association holdt årsmøde i Malmø forleden.

Annonce

- Det nye hold i Bruxelles skaber mange nye muligheder for NLA’s arbejde for at fremme vore fælles interesser. Hele fem nordiske parlamentsmedlemmer i parlamentets transportkomité er en positiv udvikling, som NLA vil udnytte konstruktivt, siger NLA-direktør Søren Hyldstrup Larsen og tilføjer:

- Det vil også støtte parlamentsmedlemmerne i deres arbejde. Dertil kommer, at der er en række nordiske medlemmer af Europaparlamentet, der har fået sæde i andre vigtige komitéer, som arbejdsmarkedskomitéen.

Annonce

- NLA har en unik mulighed for at assistere og tilskynde de forskellige nordiske parlamentsmedlemmer til at arbejde sammen og dermed styrke vores fælles interesser, siger Hyldstrup Larsen.

Weekend-hvil

De danske, norske, svenske og finske repræsentanter ved NLA’s årsmøde benyttede også lejligheden til at diskutere den ny fortolkning af reglerne om lastvognschaufførers weekend-hvil, som Frankrig og Belgien er begyndt at håndhæve. Fortolkningen betyder, at myndighederne i de to lande ikke længere accepterer, at lastvognschauffører overnatter i lastvognen i forbindelse med det lovpligtige weekend-hvil.

Annonce

NLA finder det positivt, at EU’s medlemslande forsøger at finde nye veje til, at bekæmpe social dumping og skabe ordenlige forhold for chaufførerne på Europas veje.

- Her er et godt eksempel på, at kampen mod ”racerløbet mod bunden” skal bekæmpes på mange fronter. Frankrigs og Belgiens nye tiltag er et reelt forsøg på at stoppe forværringen af forholdene i europæisk vejgodstransport og forbedre situationen, siger Søren Hyldstrup Larsen i en kommentar.

Annonce

Han understreger, at det fransk-belgiske skridt ikke kan stå alene, men at det sammen en række andre tiltag kan være med til at vende den nedadgående tendens. /Smir.

Annonce
Supply Chain Management Se tema
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|