23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Mark Jacobsen – en stor personlighed

Volvo Trucks Danmark skriver følgende mindeord om Mark Jacobsen, der er omkommet i et helikopterstyrt:
Annonce
Volvo Trucks Danmark skriver følgende mindeord om Mark Jacobsen, der er omkommet i et helikopterstyrt:

Født 10/5 1967 – død 5/9 2014

Det var med dyb sorg, at vi erfarede, at Mark Jacobsen afgik ved døden fredag d. 5. september ved en helikopterulykke. Volvo Trucks Danmark og ikke mindst Volvo Truck Center i Hillerød har i den forbindelse mistet en salgschef og kollega, der med sin store personlighed og omfattende faglige viden bliver utrolig svær at erstatte.

Annonce

Det vil blive svært at vænne sig til at træde ind på Volvo Truck Center i Hillerød uden at få en kvik bemærkning med på vejen fra salgskontoret ved siden af indgangen. Mark Jacobsen var en unik personlighed. Det gav sig bl.a. til udtryk ved evnen til at kunne gå ind i folk med træsko på – også selv om han som regel bar tennissko, cykelsko eller spidse lædersko.

I alle aspekter af livet var Mark en udpræget fighter, der forventede det bedste af andre, men ikke mindst af sig selv, og aldrig gav op. Således var der ikke en udfordring, der i Marks øjne ikke kunne overkommes – det være sig en bjergryg på cyklen, en teknisk udfordring i specifikationen af en kundes lastvogn eller når venner og familie skulle hjælpes.

Annonce

Mark startede som 15-årig med at køre cykelløb både på bane og på landevej – havde det stået til ham selv, var han startet tidligere, men hans mor insisterede på, at han ventede. Ventetiden blev dog ikke spildt, den fordrev han med at spille fodbold og håndbold samt sejle optimistjolle. Alt, hvad der blev dyrket, skulle Mark være den bedste til, og dette gjorde, at han i slutningen af 1980’erne begyndte at køre rigtig stærkt og opnåede mange flotte resultater i A-klassen af dansk landevejscykling samt i udlandet, bl.a. i Spanien.

I 1991 stoppede han den aktive cykelkarriere, men vandt dog alligevel amatør 6-dages løbet i Forum to gange i 1992 og 1996. I alt, hvad Mark lavede, skinnede hans store professionalisme og sans for detaljer igennem, og således fortsatte han med at være en vigtig rådgiver bag kulisserne for rigtig mange af de store navne i cykelsporten. Han blev siden hen også sportsleder på cykelbanen og sportsdirektør ved cykelholdet Concordia Vesthimmerland.

Annonce

Mark var oprindeligt uddannet reservedelsekspedient hos Scanva Diesel. Efter han stoppede sin aktive cykelkarriere beskæftigede han sig bl.a. med salg af cykler samt salg af erhvervsbeklædning.

Allerede som barn var Mark dog blevet introduceret til lastvognsbranchen igennem sin morfar, der var vognmand, og i november 1999 startede han ved Volvo Trucks som salgsassistent i den daværende Herlev-afdeling af O. Sommer (senere Volvo Truck Center). I løbet af få år avancerede han først til salgskonsulent og derefter salgschef og blev snart ansigtet udadtil i filialen i Hillerød.

I 2009 blev Mark kåret til Årets Sælger i Volvo Trucks Danmark, hvilket i høj grad skyldtes hans store faglige dygtighed, hans pligtopfyldenhed, samt hans måde at repræsentere Volvos kerneværdier i det gode samarbejde med sine kunder.

Annonce

Mark efterlader sig sin forlovede Camilla, som han har sønnen Jonas på fire år sammen med, sønnen Emil på 11 år, samt sin mor Kirsten.

Mark vil blive uendelig savnet i Volvo-organisationen og af kunderne, både som kollega og ven.

Æret være hans minde.

Bisættelsen foregår lørdag d. 20/9 kl. 11 fra Søllerød Kirke.

/mb Annonce
Supply Chain Management Se tema
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.046|instance-web04