23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ny konference om dieseltyveri

ITD og Syd- og Sønderjyllands Politi inviterer til konference om dieseltyveri tirsdag 16. september i Vejen.

ITD og Syd- og Sønderjyllands Politi inviterer til konference om dieseltyveri tirsdag 16. september i Vejen.

- Det handler om at holde det vedvarende tryk på problemet, blandt andet via synlighed og opmærksomhed, forklarer ITD’s chefkonsulent Anders Jessen (Foto: ITD) til Danmarks Transport- Tidende og Trans Inform.

Således inviterer ITD og Syd- og Sønderjyllands Politi interesserede transport-, landbrugs- og entreprenørvirksomheder til en ny konference om dieseltyveri tirsdag 16. september kl. 13 - 16.30 på Askovvej 7 i Vejen.

Lokale erfaringer

Mødet indledes med velkomst ved politidirektør Jørgen Meyer, Syd- og Sønderjyllands Politi, hvorefter specialkonsulent Christian Østergård, Syd- og Sønderjyllands Politi, fortæller lidt om, hvor stort omfanget af dieseltyverier er.

Herefter fortæller repræsentanter fra transport-, landbrugs- og entreprenørerhvervet om deres opfattelse af - og erfaringer med - tyverierne.

Blandt disse indlægsholdere er direktør Flemming Jørgensen, Niels Pagh Logistics A/S i Vejen.

Sikringsmanual

Chefkonsulent Anders Jessen, ITD, informerer samtidigt om Sikringsmanualen, som ITD har udarbejdet og opdateret i samarbejde med blandt andre Syd- og Sønderjyllands Politi og lokale transportvirksomheder i det syd- og sønderjyske område.

Manualen fungerer som praktisk inspiration til virksomheder, der ønsker at styrke deres forebyggende indsats mod kriminalitet og herunder tyveri.

Efter kaffepausen fortæller Claus Gottlieb, direktør hos Uno-X, om, hvordan energiselskabet håndterer udfordringerne med dieseltyveri og svindel med eksempelvis tankkort. Chief executive officer Steen Brahe Bunke, sikringsvirksomheden Howeni Eurosafe, deltager også med indlæg.

Endelig fortæller politiinspektør Kaj Nielsen, Syd- og Sønderjyllands Politi, om, hvordan politiet efterforsker dieseltyverier.

Tilmelding

Ordstyrer er John Christensen, formand for Aabenraa Erhvervsforening.

Tilmelding til konferencen sker til Anders Jessen, ITD, på aj@itd.dk eller telefonnummer 74 67 12 33 senest 12. september.

/cw
Supply Chain Management Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web04