23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Sampension overtager DSV-ejendom

Pensionsselskabet ser perspektiver i logistikejendomme.
Annonce

DSV har solgt sit logistik- og distributionscenter ved Horsens til pensionsselskabet Sampension for et trecifret millionbeløb.

Det samlede ejendomskompleks sælges i en sale and lease back-transaktion, hvor DSV samtidig indgår en lejekontrakt på syv år. Hele ejendommen er på knap 75.000 kvadratmeter, og salget sker som led i DSV’s overordnede strategiske ønske om ikke selv at eje ejendomme, lyder det i en skriftlig meddelelse.

Annonce

- I DSV ønsker vi at være asset light. På globalt plan opererer vi i dag ud fra 1.100 ejendomme. Vi ejer stadig et mindre antal ejendomme, men dem ønsker vi med tiden at afsætte, siger Simon H. Galsgaard, der er executive vice president for DSV Road i Danmark.

Annonce

Sampension skønner, at logistikmarkedet i de kommende år vil blive præget af udlicitering af logistikløsninger. Det betyder, at mindre selskaber, som sælger varer via onlinehandel, i stigende omfang vil ønske at købe sig til lagerplads og -service og dermed ikke udelukkende transportløsninger. Den tendens forventes at tage til i Danmark og understøtte det allerede aktive logistikmarked.

Annonce

Administrerende direktør i Sampension Hasse Jørgensen ser perspektiver i investeringen:

- Vi køber en attraktiv ejendom med en solid lejer, der befinder sig i en logistikbranche i vækst, ikke mindst takket være den stærkt stigende e-handel. Dertil kommer, at ejendommen har en ideel beliggenhed tæt ved E45 motorvejen med hurtige forbindelser til resten af Danmark og Tyskland, siger Hasse Jørgensen. /anga.

Annonce
Annonce
Supply Chain Management Se tema
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web04