23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Danskere designer kæmpe færge-ordre

OSK-Shiptech udfører konceptdesign.
Annonce

Ingeniører fra danske OSK-Shiptech har stået for konceptdesignet på fire ro/pax-færger, der af selskabet selv kaldes verdens hidtil største færgeordre.

Signifikant projekt

Det er de to OSK-kunder MSC Group og Onorato Armatori, der har skrevet kontrakt med Guangzhou Shipyard International (GSI) om bestillingen på fire luksuriøse ro/pax-færger, hvilket blev markeret ved en underskriftceremoni i Beijing.

Annonce

- Det er vores to største kunder, der nu laver forretning sammen, så for os er der tale om et drømmescenarie, hvor der med afsæt i tidligere projekter og succesfuldt samarbejde bliver peget på os som designer. Projektet er signifikant, og ordren er en fantastisk anledning til at bringe vores kompetencer, værftets styrke og rederiernes mange års samlede erfaring i spil, siger marketingdirektør i OSK Group, Anders Ørgaard.

Annonce

Ro/pax-færgerne får hver en kapacitet på 3.765 lanemeter og bliver indrettet med 536 kahytter, der giver plads til i alt 2.500 gæster. Apteringen får et moderne, ’rent’ look og designes med udgangspunkt i passagerbehov og rummelighed. Teknologisk bliver færgerne LNG-klar og med de seneste teknologier for energiudnyttelse.

Annonce

Dansk stolthed

Det italienske færgerederi GNV under MSC Group aftager to af færgerne, og de resterende to leveres til det italienske rederi Onorato Armatori. Kontrakten rummer en option på yderligere fire færger af samme type.

- Både for danske forhold, men også på verdensplan er der tale om en på alle måder signifikant færgeordre i ro/pax-markedet. At OSK-Shiptech er med ombord i en kontrakt af denne størrelse er noget, vi er utrolig stolte af, og det viser, at vi nu er blandt de få designere globalt, der spiller med om verdens største designprojekter, siger administrerende direktør i OSK Group, Jacob Thygesen.

Annonce

Den første af de fire ro/pax-færger skal ifølge planen leveres til GNV i 2021.

Annonce
Supply Chain Management Se tema
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.095|instance-web03