De røde Renault-flag smældede friskt i gårsdagens vind, da Renault Trucks – del af Volvo Group Trucks Danmark A/S – markerede starten på Renaults Truck store karavanetur rundt i landet i maj.
I den kommende måned besøger Renaults nye program af lastbiler således Volvo og Renaults autoriserede forhandlere landet over.
AnnonceMed er også den spændende danmarks-
premiere på D-Serien, mindre lastbiler i klassen mellem 3500 og 7000 kg. totalvægt.
Den helt nye D-serie skal blandt andet med nye økonomiske motorer og nydesignede førerkabiner kapre kunder fra især Mercedes og Iveco.
AnnonceDet seneste år har Volvo og Renault i Danmark brugt meget energi på at køre franske Renault ind under svenske Volvos salgs- og serviceorganisation.
Dermed bliver Renaults modeller fremover forhandlet og serviceret via det autoriserede Volvo-netværk – altså i topmoderne rammer.
AnnonceVed startsnoren i går var Renaults nye salgsorganisation fuld at selvtillid.
Dels som følge af et spændende og komplet nyt bilprogram, nye håndplukkede salgsmedarbejdere – og ikke mindst det nye og meget tætte samarbejde med Volvo, der står ganske stærkt i Norden på markedet for de store og største lastbiler.
AnnonceSøren Wettergreen, adm. direktør i Volvo Group Trucks Danmark, oplyser, at målet i år er et salg på omkring 150 Renault-lastbiler på det danske marked – svarende til en andel på fire procent i markedet for lastbiler over 16 tons.
Annonce/cw