Den færøske regering har givet mindretalsaktionærerne i Atlantic Airways et fordelagtigt tilbud, der skal gøre selskabet 100 procent offentligt ejet.
For nogle år siden blev selskabet børsnoteret og en tredjedel af aktierne solgt til private investorer. Planen var at yderligere en tredjedel også skulle sælges til private investorer.
AnnonceMen regeringen mener selskabets betydning for adgangen til de 18 øer i Nordatlanten er for stor til, at selskabet kan komme på private hænder.
Derfor har bestyrelsen med opbakning fra det færøske industriministerium, der administrer regeringens ejerandel, tilbudt de private aktionærer 210 kroner per aktie.
AnnonceDa tilbuddet blev fremsat mandag eftermiddag var Atlantic Airways’ kurs 144, men steg lynhurtigt til en kurs omkring 190 kroner per aktie.
Det skriver check-in.dk.
AnnonceInden de private aktionærer kan komme ud af selskabet med penge i hånden, skal forslaget godkendes i det færøske parlament, der dermed annullerer tidligere tiders vedtagelse om, at selskabet skulle privatiseres.
Annonce Annonce