International indsats – med dansk deltagelse – skal ramme piratbagmænd på tegnebogen.
Størstedelen af de løsepenge, som rederier betaler for at frikøbe kaprede skibe og deres besætninger, ender i lommen på bagmænd. De planlægger og finansierer pirataktiviteterne ud for Somalias kyst. Det er også bagmændene, der målrettet har udvidet deres forretningsområde, så piratproblemet nu har spredt sig til store dele af Det Indiske Ocean.
AnnonceDerfor er der nu iværksat en international indsats, der målrettet går efter bagmændenes penge. Det foregår blandt andet ved hjælp af eksisterende anti-hvidvaskningsinstrumenter og Danmark deltager i jagten på det illegale udbytte.
Det skriver Søfartens Ledere med Udenrigsministeriet som kilde.
AnnonceDet er dog langtfra nogen let opgave, da økonomien i Somalia og nabolandende er baseret på kolde kontanter, fordi banksystemet er begrænset eller ikke eksisterende.
Men det antages, at en stor del af bagmændenes fortjeneste sendes ud af Somalia. Derfor bliver det muligt at konfiskere i hvert fald en del af løsepengene – især ved en målrettet indsats i nabolandene.
AnnonceDerfor fokuserer Danmark især på Kenya og Etiopien.
Det sker via en dansk-ledet juridisk arbejdsgruppe under den internationale kontaktgruppe om pirateri CGPCS (Contact Group on Piracy off the Coast of Somalia). Her er der nedsat en ny arbejdsgruppe, der koncentrerer sig om de finansielle aspekter ved pirateriet.
AnnonceDanmarks deltagelse er en del af regeringens piratstrategi fra maj i år.
Annonce