Svinger sparekniven over afviserfartøj

Beredskab mod skibe med kurs mod Storebæltsbroens fundament skal reduceres.

Storebæltsbroen har siden åbningen i 1998 haft et afviserfart klar på højt beredskab, der skal standse skibe med kurs mod broens piller, hvis skibet ikke svarer på radio. Mandskab fra Søværnet på Flådestation Korsør er klar til afgang med fem minutters varsel 24 timer i døgnet, som allersidste chance for at forhindre kollisioner med broens kontstruktion.

Men i Storebæltsforbindelsen mener man, at den teknologiske udvikling gør afviserskibet overflødigt og derfor vil selskabet spare de op mod seks millioner kroner, der årligt betales til Søværnet for afviserberedskabet.

Siden anlægget af Storebæltsbroen gik i gang har det der i dag hedder VTS-Storebælt overvåget skibstrafikken i Storebælt nøje for at forhindre at skibe sejler inde i broens konstruktion. Når et skib har kurs mod bropillerne, så kontakter VTS-Storebælt skibene på radio, og instruerer dem om at ændre kurs. Afviserbådens i Korsør har fungeret som nødberedskab i de situationer, hvor det ikke er muligt af opnå radiokontakt med det pågældende skib.

Over for DR Nyheder fremhæver Storebæltsforbindelsens tekniske direktør, Leif Vincentsen, en lang række teknologiske fremskridt på overvågningen af Storebælt, der mindsker risikoen for kollision markant. Hvis det ikke er muligt at kontakte skibet på radio, så kan skibet i stedet kontaktes via det automatiske skibsidentifikationssystem AIS.

Hvis det ikke hjælper, kan Storebæltsforbindelsen kun lukke broen for trafik.

- Der kan vi ikke gøre andet end, at vi lukker forbindelsen, og dermed undgår, at det får konsekvenser for dem, der kører på forbindelsen, siger han til DR Nyheder.