Team 1 fra den autoriserede Scania-forhandler Scania Biler A/S i Silkeborg har netop vundet den danske finale i Scanias internationale Top Team konkurrence for værksteds- og reservedelspersonale.
Team 1 blev vinder af den danske finale, som blev afviklet hos den danske Scania-importør Scania Danmark A/S i starten af december.
AnnonceBag navnet Team 1 gemmer der sig fem dygtige medarbejdere fra Scania Biler A/S i Silkeborg. Det er mekanikerne Tommy Ottesen, Per Andersen og Kurt Hansen samt lagereks-pedienterne Jens J. Jespersen og Søren Christensen. Dertil kommer værkfører Søren Lysdahl, der fungerede som holdleder.
Team 1 har den danske sejer kvalificeret sig til den europæiske finale hos Scania i Belgien.
AnnonceØger kvalitetsniveauetI Top Team-konkurrencen dyster værksteds- og reservedelsmedarbejdere hos de aut. Scania-forhandlere på produktkendskab, fejlfinding og reservedelskendskab. Hvert hold består af mekanikere og reservedelpersonale, der i samarbejde skal løse en række komplicerede opgaver inden for fejlfinding og reparation af Scania lastbiler og busser.
AnnonceFormålet med Top Team konkurrencen er at sætte fokus på medarbejdernes faglige viden og samarbejde for derved at øge kvalitetsniveauet i alle dele af Scanias serviceorganisation.
International finaleDen europæiske finale, hvor Team 1 repræsenterer Danmark, afholdes i maj 2011 i Belgien. Derfra går de bedste europæiske hold videre til en stor verdens-finale på Scania-fabrikken i Södertälje, hvor de bedste hold fra Europa, Latinamerika og Asien dyster om at være verdens bedste i Scania-service.
AnnoncePå billedet ses Team 1. Fra venstre er det Jens J. Jespersen, Søren Christensen, Tommy Ottesen, Per Andersen, Kurt Hansen og Søren Lysdahl.
Annonce