23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

København får konkurrence fra Berlin

En ny storlufthavn i Berlin vil konkurrere med bl.a. Københavns Lufthavn om skandinaviske passagerer.
Annonce

En ny storlufthavn i Berlin vil konkurrere med bl.a. Københavns Lufthavn om skandinaviske passagerer.

Søndag den 3. juni 2012 flyttes al flytrafik i Berlin fra de to eksisterende lufthavne til den nye lufthavnsbygning lidt udenfor den tyske hovedstad. Fra starten forventer lufthavnen at få 27 mio. passagerer om året - en tredjedel flere end Københavns Lufthavn har i dag, skriver epn.dk.

Annonce

En af lufthavnens stærke partnere er Air Berlin. Det hastigt voksende flyselskab har udpeget Skandinavien som et af kernemarkederne. Målet er at flyve skandinaver til Berlin og herfra videre ud i verden.

Berlin har samme geografiske fordel som Københavns Lufthavn, og den nye storlufthavn tæt på Danmark kan ifølge en ekspert i infrastruktur blive en alvorlig udfordring for lufthavnen i Kastrup.

Annonce
Seriøs konkurrent

- Det er klart, at den nye storlufthavn i Berlin har potentiale til at blive en seriøs konkurrent til Københavns Lufthavn. Berlin er i sig selv en større by end København, og den tyske hovedstad har et større opland med væsentligt flere passagerer inden for kort afstand, siger adjunkt Kristian Anders Hvass, center for turisme og kulturledelse ved CBS, Handelshøjskolen i København til epn.dk.

Annonce

Københavns Lufthavne A/S er klar til at tage konkurrencen op med Berlin.

- Vi ved, at Berlin er stærke på fritidsrejser, men meget svage på forretningsrejser. Der er ikke noget stort erhvervsopland i Berlin, siger Henrik Jørgensen, kommunikationsdirektør i Københavns Lufthavne A/S.

Han peger på, at det er afgørende, at ”Københavns Lufthavn får øget sit opland. I dag er der fire millioner indbyggere inden for en rejsetid på to timer til lufthavnen. Det antal skal øges til otte millioner i løbet af de kommende 10-15 år, for at vi kan beholde vores position som international lufthavn”.

Annonce
Annonce
Supply Chain Management Se tema
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web03