Carsten Noer gruppen med domicil i Toftlund, har med virkning fra den 1. april overtaget vognmand Ernst Bülows lastvognsværksted i Taulov.
Overtagelsen, der kommer kun et par måneder efter at Noer-Gruppen overtog alle driftsaktiviteter i selskabet Kent Noer A/S i Darum, er et led i Noer-Gruppens fortsatte ekspansion og ønsket om at styrke sin position inden for reparation og vedligeholdelse af trailere og påhængskøretøjer i Trekantsområdet og Region Syddanmark.
AnnonceBaggrunden for overtagelsen er bl.a. et ønske hos Ernst Bülow A/S’ hovedaktionær, om at koncentrere sig om vognmandsdelen i Ernst Bülow A/S.
– Vi har lejet bygningen, men overtager dog ikke synshallen. Samtidig beholder Ernst Bülow en værkstedsbane til sine egne køretøjer, siger Flemming Westergaard fra Noer Gruppen.
AnnonceI første omgang er der ansat tre medarbejdere på serviceværkstedet, og Noer Gruppen har planer om at udvide kraftigt.
- Vi er fra dag et depot for udlejningsselskabet Euro Leasing, hvor vi bl.a. har DSV som kunde, siger Flemming Westergaard.
AnnonceServiceværkstedet har tidligere huset det konkursramte Dansk Trailer Service’ afdeling i Taulov.
Annonce Annonce