23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Vognmænd sikrer integration

DTL-vognmænd og jobcentre på den københavnske vestegn er klar med et såkaldt mentorprojekt, der skal skaffe flere nydanskere et job som godschauffør.
Annonce

DTL-vognmænd og jobcentre på den københavnske vestegn er klar med et såkaldt mentorprojekt, der skal skaffe flere nydanskere et job som godschauffør.

Med støtte fra Integrationsministeriet har DTL siden sommeren 2009 været i gang med at udarbejde en model for, hvordan transportbranchen kan blive bedre til at ansætte og fastholde ledige nydanskere. Målet er at skaffe jobs til 150 nydanskere i godstransportbranchen.

Annonce

Projektet ledes af Trine Lundgaard Nielsen, der har sparret med en gruppe af vognmænd, chauffører med flere for at sikre den rigtige model for samarbejdet mellem transportvirksomhederne og jobcentrene.

Gruppen består af repræsentanter fra transportvirksomhederne Leif M. Jensen A/S, Viggo Petersens Eftt. og HC Container samt Kjøbenhavns Vognmandslaug og DTL Region Øst.

- Trods den aktuelle økonomiske krise i branchen er det nødvendigt at se fremad. Og takket være engagerede vognmænd og imødekommende jobcentre er indsatsen med at sikre fremtidig arbejdskraft for transportbranchen på vej ud over stepperne, forsikrer Trine Lundgaard Nielsen.

Annonce

Mentorkonceptet, hvor en erfaren medarbejder i virksomheden sørger for, at den nyansatte får en god start, bliver ifølge projektlederen ret unik for transportbranchen og er en hel central del af projektet.

Samarbejde

DTL står for udviklingen af projektet i samarbejde med Foreningen Nydansker. Selv om projektet fokuserer på nydansk arbejdskraft, er mentorkonceptet udviklet til at kunne bruges ved modtagelsen af alle nye medarbejdere.

Den anden part er jobcentrene i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj og Vallensbæk. Jobcentrene tilbyder at finansiere praktikophold, afklaring og uddannelse og dele lønomkostningerne for de ledige nydanskere i en begrænset periode. Uddannelsen foregår hos endnu en samarbejdspartner, nemlig Transport UddannelsesCenteret, TUC.

Annonce
Interesserede søges

Det er målet, at 150 nydanskere skal uddannes som chauffører henover det næste år til halvandet.

Projektet er i den fase, hvor man skal finde interesserede virksomheder, der vil prøve kræfter med ledige fra projektet.

Virksomheder, der vil være foregangseksempler, kan allerede nu melde sig til at aftage ledige fra det første hold, der starter i begyndelsen af april. Der vil løbende være brug for pladser, da det er planen, at nye hold begynder med omkring halvanden måneds mellemrum. Det er også målet at få flere jobcentre med, så modellen kan tilbydes til DTL-medlemmer andre steder i landet.

Annonce
Annonce
Supply Chain Management Se tema
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|instance-web01