23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Johs. Jensen & Søn sælger fra

Knud Larsen, Vejle, køber fragtruter af Hedensted-vognmand.

Knud Larsen, Vejle, køber fragtruter af Hedensted-vognmand.

Vognmand Thorkil Jensen, der er indehaver af virksomheden Johs. Jensen & Søn i Hedensted, har med virkning fra 1. februar solgt sin fragtforretning til fragtfirmaet Knud Larsen Vejle A/S.

- Vi er blevet for små i Danske Fragtmænd, så jeg har valgt at sælge fragtforretningen og fortsætte med vognmandsdelen, siger Thorkil Jensen til Danmarks Transport-Tidende.

Handlen omfatter ruterne Horsens-Vejle-Kolding-Fredericia-Sønderjylland. Fragtvirksomheden har holdepladser ved Dansk Fragtmænd i GateWay E45, Taulov, Haderslev, Padborg og Tønder og omfatter 13 fragtvogne.

På medarbejdersiden er der fulgt 14 medarbejdere med over til Knud Larsen Vejle A/S, her i blandt også Thorkil Jensens datter Jeanette Jensen, sønnen Niels Jensen og svigersønnen Thomas Sørensen.

Vognparken i den tilbageværende del af Johs. Jensen & Søn omfatter i alt 5 trækkende enheder, der alle er nyere euro-5 lastvogne.

Med købet råder fragtfirmaet Knud Larsen Vejle A/S nu over ca. 60 rullende enheder og firmaet har en medarbejderstab på ca. 90 medarbejdere.

- Vores mål er at styrke vores position og optimere driften med de opgaver vi varetager i Dansk Fragtmænd, siger direktør Lars Larsen, der med opkøbet nu kan opnå en bedre udnyttelse af materiellet.

Supply Chain Management Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.052|