23948sdkhjf

Lean facilitator (netværk)

Tilbydes
Udløber
8. oktober 2022

Beskæftiger du dig med lean-filosofien i din virksomhed? Trænger du til at blive beriget og udfordret i din rolle af andre ligesindede? Kom med i DI's netværk for Lean Facilitatorer, hvor du bliver en del af et professionelt fællesskab, der sætter dine konkrete opgaver i centrum.

Som ansvarlig for udfoldelsen af lean i en virksomhed står du ofte alene, når der skal eksekveres samtidig med, at du kontinuerligt skal udbygge dine faglige kompetencer og indsigter. I Dansk Industri tilbyder vi et fagligt netværk, som skaber et fortroligt forum, hvor netværksmedlemmerne kan imødegå udfordringer, løse problemer og se mulighederne sammen igennem erfaringsudveksling på et højt og professionelt niveau.

Du får inspiration og ny viden til dit arbejde
I netværksgruppen arbejdes der med aktuelle trends og tendenser for at bevare aktualiteten. Temaerne, der behandles i netværket varierer og fastsættes af medlemmerne i netværket i tæt samarbejde med netværksfacilitatoren. På møderne sparrer netværksmedlemmerne på konkrete udfordringer. Derudover, tilbyder DI en digital platform, som gør det muligt for netværksmedlemmerne at sparre imellem møderne.

Eksempler på temaer:

  • Standarder
  • Erfaring ved anvendelse af SMED
  • Medarbejderdrevet Kaizen
  • Visual Management

Sådan foregår det
Netværksmøderne faciliteres af en kompetent chefkonsulent fra DI, som har et bredt fagligt kendskab til produktion. Det er facilitatorens opgave at sikre stabile rammer for netværkets møder og give kvalificeret med- og modspil, for at netværket skaber viden og værdi for medlemmerne. Der afholdes fire møder om året i netværket og møderne afholdes på skift hos netværkets medlemmer.

Læs mere på DI's hjemmeside.




Udbyder
DI - Ledelse og Virksomhedsudvikling

DI - Ledelse og Virksomhedsudvikling
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark

Telefon: +45 3377 3377


Se hjemmeside
Se flere kompetencer
Se hele profilen
Kontakt udbyder

Send til en kollega

1.189