SIS by Lekolar søger distriktskonsulent til Nordjylland

Egentlig behøver vi ikke at sige så meget mere. For er det dig, vi søger, så ved du allerede, hvad det handler om. Du har nemlig prøvet det før, og du har en skarp og erfaren profil, når det handler om B2b-salg
Oprettet
Ansøgningsfrist
22. februar 2018
Forventet start
1. marts 2018
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Middelfart Kommune > Syddanmark

Du er selvfølgelig sælger til fingerspidserne - og mere end det.
Du har dokumenteret salgserfaring, gerne fra et produktsortiment med møbler/inventar, men det er ikke et krav. Du vil arbejde med markedets største og bredeste produktsortiment, med alt fra klassiske ikoner til innovative læringsmøbler.

Du vil selvstændigt skulle drive salget i eget distrikt og bliver ansvarlig for udvalgte kunder.
Du har konstant fokus på at være løsningsorienteret og på at udbygge dine kunderelationer, så du bliver respekteret som en naturlig rådgiver og samarbejdspartner for distriktets beslutningstagere, som er skoleledere, arkitekter og entreprenører. Med et strategisk gennemarbejdet salgskoncept i rygsækken forventes det, at du selvstændigt kan overskue og drive salgsprocessen, lige fra at booke egne kundemøder til at udfærdige egne tilbud og forhandle endelige aftaler på plads.

Du kommer til at arbejde selvstændigt ud fra din bopæl, men bliver en del af en traditionsrig virksomhed med et stærkt team på ca. 60 danske kollegaer i Middelfart og Glostrup, hvor du bl.a. vil få support fra egne arkitekter og projektledere. Du skal være fortrolig med IT-værktøjer på brugerniveau. Du er SIS by Lekolars ansigt udadtil og vi forventer, at du altid møder vores kunder på en professionel og positiv måde.

Dine forventninger bliver opfyldt
Som vores nye distriktskonsulent bliver du en del af Danmarks største udbyder af læringsmiljøer samt en virksomhed i fremdrift. Du vil være en del af et resultatorienteret salgsteam, og vi sikrer dig, at din faglige ballast løbende er up-to-date, samt at rammerne for, at du kan blive en succes er til stede. Du bliver tilbudt en god fast løn, bonus, pensionsordning, sundhedsforsikring, firmabil, mobiltelefon, computer, og hvad der ellers skal til for at give dig de bedste arbejdsbetingelser.

SIS by Lekolar er beliggende i Middelfart og Glostrup og er det danske datterselskab i den nordiske koncern Lekolar. Lekolar beskæftiger ca. 300 medarbejdere med en årlig omsætning på 1 mia. kr.
Lekolar udvikler og indretter inspirerende miljøer til både skoler og institutioner. Produktplatformen omfatter blandt andet inventar, møbler, legepladser, faglokaler, legetøj og beskæftigelsesmaterialer.

Sådan ansøger du

Send ansøgning samt CV sendes til Pernille Gandrup, Markedschef Danmark på mail pernille.gandrup@sis-as.dk. Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Pernille Gandrup på pernille.gandrup@sis-as.dk

Tiltrædelse: Snarest muligt
Ansøgningsfrist: Ingen fast dato. Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Download jobannonce her http://www.sis-as.dk/da/job






Kontaktinformation
SiS International A/S
Lollandsvej 16
5500 Middelfart
SIS A/S

Pernille Gandrup
Telefon: +45 40177355
Fax: 64411747


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.12