23948sdkhjf

Transportkonsulent/sælger søges

Stiholt Erhvervsbiler A/S søger transportkonsulent til opsøgende salg af Iveco biler i Vendsyssel/Aalborg.
Oprettet
Ansøgningsfrist
5. april 2019
Forventet start
1. maj 2019
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Aalborg Kommune > Nordjylland

Hos Stiholt Erhvervsbiler A/S arbejder vi efter værdierne Tillid, Kvalitet og Viden.
Vi plejer vores kunders tillid til os, ved at sætte kunden i fokus og sammen finde den bedste løsning i første forsøg – og vi forventer, at du har samme tilgang til din daglige formidling af totalløsninger.

Som transportkonsulent har du en vejledende rolle i forhold til dine kunder og er samarbejdspartner i dagligdagen. Vi forventer, at du følger tingene til dørs, så dine kunder føler, de får kvalitet både i service, materiel og planlægning, når de køber en IVECO hos Stiholt Erhvervsbiler A/S.

Du får en meget selvstændig rolle, hvor du skal lave opsøgende salgsarbejde i dit område. Du skal indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer på værkstedet, administrationen og i salg for at få kunden så hurtigt som muligt kørende i sin næste IVECO. Du får de eksisterende transportkonsulenter som kollegaer og sparringspartnere.

Viden
Kendskab til BtB-salg og transportbranchen samt erfaring med salg af biler og finansieringsløsninger er en fordel.
Kendskab til varevogne og mellemtunge lastbiler er at foretrække, men du vil gennemgå oplæring i vores sortiment og materiel, så du hurtigt opnår et produktkendskab, der gør dig i stand til at vejlede vores kunder.
Vi opfordrer dig til at søge jobbet, hvad enten du er etableret sælger eller juniorsælger med lyst til at udvikle dig.

Tæt samarbejde med kunden
Vi kan godt lide at være tæt på vores kunder, så det vil være en fordel, hvis du er bosiddende lokalt i Vendsyssel eller Aalborgområdet.

Vi tilbyder dig:
– Et uformelt, travlt og engageret arbejdsmiljø med gode kollegaer
– Et spændende job med mange udfordringer
– En fordelagtig sundhedsordning
– Fornuftig firmabil og mobil
– Gode muligheder for udvikling

Eventuelle spørgsmål rettes til Salgschef Carsten Severinsen på tlf. 23 21 33 51. Ansøgning sendes på mail: job@stiholterhvervsbiler.dk.

Ansættelse hurtigst muligt – men vi venter gerne på den rette.

Stiholt Erhvervsbiler A/S er en del af Stiholt Gruppen. Vi er Iveco forhandler og leverer totalløsninger til mellemtunge lastbiler og varebiler til jyder fra Skagen i nord til Randers i Syd, og til Fjerritslev i vest. Hovedafdelingen findes i Aalborg med salgsafdeling, reservedelslager samt opbygnings- og service-/reparations-værksted.

Stiholt Gruppen beskæftiger ca. 235 medarbejdere og arbejder ud fra værdierne Tillid, Kvalitet og Viden. Vi sætter kunden i fokus og søger altid at finde frem til den bedste løsning i samarbejde med kunden og får det gjort rigtigt første gang.

Ud af de ca. 235 medarbejdere er de ca. 35 lærlinge/elever, så vi altid har næste generation af dygtige medarbejdere på vej. Det er lige fra lastvognsmekanikere, kranmekanikere, handelsassistenter på lageret, kontorassistenter, IT supportere og kleinsmede.

Sådan ansøger du

Ansøgning sendes på mail: job@stiholterhvervsbiler.dk.



Søg job



Arbejdssted
Tarmvej 2
9220 Aalborg Øst
Kontaktinformation
Stiholt A/S
Trafikcenter Sæby Syd 6-7
9300 Sæby
Stiholt Hydraulic

Dorthea Thirup Krarup
Telefon: +45 21220233
Fax: 96 89 89 54


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.131