23948sdkhjf
true

Skive Køletransport A/S søger kørselsdisponenter

Skive Køletransport søger erfarne disponenter til vores daghold og aftenhold. Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en virksomhed i stærk vækst, hvor der gives plads til initiativ og ansvar samt garanti for faglig og personlig udvikling. Som disponent hos os, vil du være en del af et uformelt og energisk arbejdsmiljø med hjælpsomme kollegaer, attraktiv lønpakke med pension og sundhedsforskning.
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Mariagerfjord Kommune > Nordjylland

Om stillingen

Vi tilbyder et interessant og alsidigt job, hvor du, som disponent, er inde over hele speditionsprocessen fra start til slut. Du vil få ansvar for din egen hverdag, som med garanti vil byde på højt tempo med udfordringer og hvor ikke to dage er ens. Det er vigtigt, at du er stærk til at kommunikere samt har forståelse for chaufførernes arbejdsopgaver. Daglig mødetid er fleksibelt og aftales individuelt. 

Dine opgaver vil bestå af:

  • Daglig kontakt til kunder, vognmænd og chauffører
  • Omkostningsstyring
  • Daglig biloptimering i samarbejde med chauffører og vognmænd for maksimal udnyttelse
  • Udvikling af eget ansvarsområde
  • Afregning af kunder samt rapportering

Vi forestiller os, at du:

  • Er en erfaren disponent, logistikøkonom eller evt. uddannet chauffør
  • Har en god geografisk forståelse
  • Er en erfaren bruger af Office-pakken samt kendskab til C5 og webbooking
  • Er struktureret, vedholdende og initiativrig
  • Er god til at kommunikere
  • Læser og skriver flydende dansk

Vi har mange vogne på vejene, hvilket stiller store krav til den daglige disponering af gods for vores kunder. Du vil komme til at varetage hele speditionsprocessen i tæt samarbejde med dine kolleger i afdelingen, bestående både af unge og erfarne disponenter.

Dine kolleger fortæller…

På vores kontor i Hobro er vi 14 disponent-kolleger fordelt på hele døgnet med ansvar for den daglige disponering. Hver især er vi gode til at planlægge og tilrettelægge vores egen arbejdsdag, samtidig med at vi har det sjovt og er gode til at hjælpe hinanden. Vi lægger meget vægt på samarbejde og god kommunikation

Om Skive Køletransport A/S

Skive Køletransport er en vognmandsforretning, som tilbyder køle-/fryse- og stykgodstransport primært i Danmark. Vi servicerer vores kunder med både mellemtransport og distributionskørsel – alt styret af vores dygtige disponenter på kontoret i Hobro. Virksomheden blev etableret i 1978 og har igennem 40 år været kendt for et højt serviceniveau, fleksibilitet og kvalitet ud over det sædvanlige – og består i dag af 175 dygtige medarbejdere og en vognpark på 120 egne biler.

 

Sådan ansøger du

Ansøgning og spørgsmål

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Nancy Chemnitz på 49 28 96 88. Vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt markeret med ’Disponent dag’ eller ’Disponent aften’ i henhold til det, du er interesseret i. Ansøgningen sendes til job@skivekoeletransport.dk senest d. 15. december 2019. 



Søg job



Kontaktinformation
Skive Køletransport A/S
Majsmarken 1
9500 Hobro

Send til en kollega

0.194