23948sdkhjf
true

Speditør

Hos DAVA Foods har vi rygende travlt – derfor søger vores logistikteam, med base i Hadsund, en erfaren speditør med stort personligt drive.
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Mariagerfjord Kommune > Nordjylland

Har du erfaring med koordinering og håndtering af aktiviteter indenfor logistik? Har du erfaring med spedition, og er du typen, der formår at yde en ekstraordinær kundeservice i en travl hverdag?

Bliv en del af DAVA Foods og bidrag til et godt team
Som speditør vil du varetage opgaver indenfor både booking af transporter, udarbejdelse af diverse dokumenter, afregning og generel kundeservice, samt medvirke til at optimere vores udenlandske transport. Du skal i høj grad være serviceminded og sætte pris på et godt samarbejde med kunder, leverandører og kollegaer.

Arbejdsopgaver
Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andre bestå af:

  • Kontakt til kunder, vognmænd og chauffører
  • Administration af import-, eksport- og tolddokumenter
  • Optimering af biler og trailere, herunder også omkostningsstyring
  • Disponering af biler, herunder køb og salg af transporter
  • Registrering af bookinger samt faktureringer
  • Behandling af pris- og leveringsforespørgsler
  • Planlægning og tilrettelæggelse af specialtransporter
  • Diverse optimeringer i dagligdagen

Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har:

  • Minimum 3-5 års erfaring med logistik og spedition
  • Erhvervsakademiuddannelse f.eks. Logistikøkonom suppleret med erfaring indenfor spedition eller speditøruddannelsen
  • Erfaring med eksport til Mellemøsten
  • Kendskab til eksport til Norge, Sverige, Finland, Estland og Tyskland
  • Gode kompetencer i brug af ERP/Navision
  • Gode kompetencer i MS Office-pakken – herunder særligt Excel
  • Flydende i dansk og engelsk, gerne tysk i skrift og tale

Det er en klar fordel, hvis du har erfaring med FMCG, detailhandelen og foodservicebranchen, da disse er vores vigtigste samarbejdspartnere.

Den rette person til jobbet sætter stor pris på godt samarbejde og er glad for at arbejde i teams. Du træder til, når der er travlt og hjælper gerne kollegaer på tværs af organisationen.

God kundeservice falder dig naturligt i dit daglige arbejde, og du forstår vigtigheden af, at vi til en hver tid imødekommer vores kunder og sikrer en høj grad af leveringssikkerhed.

Du er dygtig til at organisere og planlægge dit arbejde, så du kommer i mål med dine opgaver, men er samtidig fleksibel, når nye opgaver med korte deadlines falder på dit bord.

Vi tilbyder
DAVA Foods er nordens største leverandør af friske skalæg og pasteuriserede æggeprodukter – bare for at nævne lidt. Vi har kontorer i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Estland, og vi er mere end 300 medarbejdere og vil i 2020 håndtere mere end 2 mia. æg på koncernniveau.

Vi tilbyder en 37-timers funktionærstilling med pensionsordning og sundhedsforsikring. Du bliver en del af en virksomhed i vækst og med store ambitioner for fremtiden. Dagligdagen er præget af en afslappet omgangstone, og hvor samarbejde på tværs af afdelingerne vægtes højt. I perioder er der travlt, men vi lykkes altid sammen.

Er du vores nye kommende kollega?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Supply Chain Direktør Mogens Juul Jensen på tlf.: +45 3089 7546 eller HR-Koordinator Henrik Ørbæk Abildgaard på tlf.: +45 2924 8509.

 

Sådan ansøger du

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og dit CV til ansoegning@davafoods.com markeret ”Speditør” i emnelinjen. Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så fremsend din ansøgning og CV hurtigst muligt.

Alle henvendelser behandles fortroligt.



Søg job



Kontaktinformation
Dava Foods A/S
Glerupvej 5
9560 Hadsund

Send til en kollega

0.168