23948sdkhjf
true

Kørselsleder/ kørselsdisponent til Danmarks mest synlige flåde af varevogne

Vil du arbejde med distributions- & transportledelse samt driftsafvikling af varevognsflåden med logoet nemlig.com. Holder du det store overblik - også i pressede situationer, og er du god til planlægning og driftsafvikling - så er det netop dig, vi mangler.
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Sjælland

Vi vækster og har derfor brug for endnu flere Kørselsledere/kørselsdisponenter
I jobbet, i Distributionen, er du en vigtig brik i nemlig.coms daglige drift. Vi har en flåde med flere hundrede biler, der hver dag og nat transporterer varer til vores kunder over hele Danmark.

”Som Kørselsleder/kørselsdisponent i nemlig.com er det vigtigt, at du kan møde både chauffører og kollegaer med et smil og overskud – både ansigt til ansigt og i telefonen. Vi har mange forskellige nationaliteter, som er med til at gøre det til en super fed arbejdsplads”, fortæller Søren H. Petersen, Driftschef for Distributionen.

En dynamisk hverdag
Sammen med teamet er du ansvarlig for den daglige planlægning og driftsafvikling omkring vores levering af varer til kunder samt de arbejdsrutiner, der er forbundet med denne logistik. Du bliver en central del af driften, hvor du tilrettelægger og tilsikrer biler til dagens leveringer. Derudover håndterer du omleveringer og ekstraordrer fra døgnets vagter og er i øvrigt være klar til at løse de opdukkende udfordringer som forekommer i vores daglige drift. Dette er bl.a. med til at gøre stillingen ekstra interessant.

Hverdagen er dynamisk, med mange forstyrrelser og stramme deadlines, hvor du som Kørselsleder/kørselsdisponent holder styr og fokus på ”de mange bolde”. Du har, via vores flådestyringssystem, et godt overblik og deraf medfølgende tæt samarbejde med vores forskellige vognmænd og chaufførerne.

Kvalitetsopfølgning og stikprøvekontrol
En del af dit arbejde er ligeledes opfølgning og stikprøvekontroller ’i marken’ på distributions- og leveringskvalitet, da det er essentielt for os, at kunden får den absolut bedste service. Du udfører endvidere opfølgning på dagens ruter og eventuelle forsinkelser.

Ud over ovenstående driftsopgaver er et udpluk at dine arbejdsopgaver:

  • At kunne kontrollere pakningen af varebilerne og afhjælpe eventuelle fejl eller mangler
  • Ajourføring af diverse systemer
  • Deltagelse i afdelingens øvrige ad hoc-opgaver herunder opfølgning på vores samarbejdsaftaler med vognmændene ifm. den daglige drift
  • Sikring af et tæt samarbejde med lager, pakning og kundeservice i driftsafviklingen

Du vil desuden komme til at deltage i udviklingsopgaver i Distributionsafdelingen, da vi konstant optimerer vores processer.

Drift 365 dage om året – både nat og dag
Du skal være fleksibel, da du kommer til at indgå i en turnusordning, der dækker alle ugens 7 dage, hvorfor der udover daglig vagter forekommer aften- og nattevagter samt weekendarbejde. Ligesom du er klar på eventuelle vagter på helligdage, idet vi drifter 365 dage om året.

”Vi har en uformel tone og afslappet stemning. Vi løfter i flok, hjælper hinanden, og har en åben og ærlig kommunikation - vi mener godt, at man både kan få en masse fra hånden og have det sjovt undervejs”, fortæller Teamleder Juraj Vasko.

God kommunikation og forståelse for kulturelle forskelle
Vi ser gerne, at du har erfaring fra en lignende stilling som kørselsleder, discpatcher, kørselsdisponent, men dette er ikke et krav så længe du brænder for at arbejde med de opgaver der findes i vores daglig drift. Er du uddannet inden for transport og distribution, eksempelvis speditør eller anden logistisk baggrund, vil være meget relevant for arbejdet, men ikke afgørende.

Det er vigtigt, at du har gode kommunikationsevner, og har en forståelse for kulturelle forskelle, da vi er en multinational organisation. Mange af vores selvstændige vognmænd og chauffører taler ikke dansk, derfor er det også vigtigt, at du behersker et godt engelsk. 

Derudover forventer vi, at du: 

  • Arbejder struktureret og er god til at overholde deadlines
  • Har et godt overblik og kan bevare roen i pressede situationer
  • Har en god geografisk forståelse
  • Har et godt IT-kendskab, specielt til MS Excel og Word
  • Kan fremvise straffeattest

Vil du med på holdet?
Vi tilbyder en spændende, fast stilling i en travl og ambitiøs virksomhed, med gode kolleger og en stor grad af selvstændighed!

Sådan ansøger du

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anne Mette Christoffersen på telefon nr. 53 39 28 03 eller på mailen amc@nemlig.com.
Send din ansøgning og dit CV via den grønne knap herunder hurtigst muligt, idet vi holder løbende samtaler – vi glæder os til at høre fra dig.



Søg job



Kontaktinformation
Nemlig.com
Banemarksvej 58
2605 Brøndby

Send til en kollega

0.109