23948sdkhjf
true

Logistikdisponent til solidt handelsselskab

Danfond A/S arbejder med fødevarer og foderingredienser til den videreforarbejdende industri i Danmark og resten af verden, og fokuserer på høj faglig indsigt, serviceniveau, effektivitet og dynamik. Vores mission er, at fødevarer og biprodukter skal udnyttes bedst muligt og ansvarligt, og at varerne smidigt skal finde den rigtige vej fra producent til de bedste kunder.

Omdrejningspunktet er handel og service inden for kød-, fisk- og foderprodukter (proteiner og olier), hvor vi skal tilføre værdi i alle led, og hvor især produkt- og markedskendskab, relationer og logistik skal gå op i en højere enhed. Varerne indkøbes og afsættes over hele verden, primært i Europa.

Du får en helt speciel mulighed for at blive en del af et godt team, hvor du kan udnytte din erfaring, behændighed og personlighed i en mindre og dynamisk handelsvirksomhed, og hvor din lyst til at engagere dig i vores forretning og udvikle dig personligt og karrieremæssigt kan blive opfyldt.
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Syddanmark > Sønderborg Kommune

Jobbet

Med daglig base på vores kontor i Sønderborg vil du indgå i logistikafdelingen, hvor du arbejder tæt sammen med vores anden logistikdisponent. Dine opgaver vil være

  • varetagelse af transportopgaver i ind- og udland inden for alle vores forretningsområder, hvor køletransport udgør den største del
  • kontakt til transportører, leverandører, kunder og øvrige samarbejdspartnere i forbindelse med planlægning og afvikling af vareleverancer
  • koordinering af logistikopgaver imellem vores egne lokationer og lagre
  • dokumenthåndtering, inklusive fakturering, kontrol, eksport- og importdokumentation og -tilladelser, opdatering og styring af lager, salgs- og varestatistik, m.m.
  • back-up til salgsafdelingen med fx dataregistrering, reklamationsbehandling og diverse dokumentation, og andre større og mindre ad hoc-opgaver


Vi arbejder også med spændende udvidelser af vores forretningsområder, hvor du vil få en central rolle i udviklingen af effektive logistikløsninger.

Du får erfarne og hjælpsomme kollegaer, som også forestår din sidemandsoplæring, så du hurtigt kommer ind i jobbet. Du vil få løbende og tæt kontakt med ledelsen.

Er du vores nye kollega?

Du er uddannet indenfor spedition eller shipping, og er nok i starten af din karriere med 3-5 års erfaring fra lignende stilling, hvor køletransport også indgik.

  • Du sætter en ære i at opgaverne udføres korrekt og præcist, og bidrager proaktivt til, at vores processer og systemer forbedres og altid fungerer optimalt
  • Du arbejder struktureret og med godt overblik, og kan både fordybe dig i rutineprægede opgaver og løfte dig op i helikopteren og spotte udviklingspotentiale i afdelingen
  • Du er ikke bange for telefonen og har let ved at tale med kolleger, kunder og leverandører
  • Du har først og fremmest erfaring med køletransport, og kendskab til oversøisk transport
  • Du er stærk i Microsoft Office pakken – især Excel – og færdes i øvrigt ubesværet i en digital verden. Du er også klar til at bidrage til vores øgede digitalisering
  • Du trives i et virtuelt online-miljø, da kollegerne ofte er ude at rejse og kontoret nogle gange er sparsomt bemandet (– også når vi er forbi Corona’en)
  • Du behersker dansk, engelsk og tysk i skrift og tale

 

Vi tilbyder

En arbejdsplads med gode kollegiale forhold og fokus på trivsel. Du bliver en integreret del af virksomheden og får indblik i alt, hvad vi laver, ligesom du får mulighed for at påvirke din egen dagligdag og virksomhedens arbejdsgange.

Du får en udviklingsstilling, hvor du gennem fokus på udvikling af vores logistik og deltagelse i spændende projekter, kan dygtiggøre dig og klæde dig på til fremtiden.

Løn efter kvalifikationer og bonusordning. Sundhedsforsikring og en attraktiv pensionsordning.

Arbejdsstedet er et moderne og attraktivt kontormiljø i Sønderborg. Vi har kollegaer i Hanstholm, København og Lyon, hvor vi også har kontorer.

Sådan ansøger du

Interesseret?
Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Fog på 7245 9005.

Har du spørgsmål til selve jobbet inden du vil søge stillingen, kan du kontakte direktør Peter Holm 2337 8327 eller e-mail: pth@danfond.dk.

Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag.

NB: Ansøgningsfristen er den 15. marts 2021.


Om Danfond
Danfond A/S (danfond.dk) er en velkonsolideret engros- og handelsvirksomhed inden for især animalske fødevarer og foderråvarer. Vi skaber værdi ved at sørge for, at produkter identificeres og håndteres og handles bedst muligt. Det indebærer bl.a. indgående produkt- og markedskendskab i verden, som konstant er under forandring, bedst mulig logistikafvikling, kvalitetskontrol, langvarige relationer, produktudvikling, fortsat fokus på digitalisering, troværdighed og meget andet. Indkøb og afsætning foregår både i Danmark og internationalt. I alt er vi 15 kollegaer fordelt på Danfond A/S samt søsterselskaberne EM Export S.A.S. (emexport.fr) og Hanstholm Indfrysning A/S (hias.dk) – og vi planlægger at blive flere.



Søg job



Kontaktinformation
Danfond A/S
Nørrekobel 7b , 1. TV
6400 Sønderborg

Send til en kollega

0.062