23948sdkhjf
true

Prissætter til brugte biler på det Europæiske marked

Jobbeskrivelse
Har du erfaring med køb og salg af brugte biler i Europa og dermed også ekspertise i prissættelse af disse biler? Og har du lyst til at joine et team af bilnørder? Så er det måske dig, vi søger som vores nye Manager i pricing, til vores Remarketing afdeling.
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Hovedstaden

Vi er Europas ledende og hurtigst voksende markedsplads for brugte biler. Vi er placeret i mere end 30 lande og har mere end 4200 ansatte globalt. På vores unikke online handelsplatform har vi en åben og sikker forhandlings- og købsproces af brugte biler. Vi udvider verden over, og nu har du muligheden for at være med når vi, på trods af Covid-19, fortsætter vores vækst.

Stillingen
I rollen som Manager Pricing arbejder du med vurdering og prissættelse af biler både på det danske og det europæiske marked, til vores online platform AUTO1.com, men du vil også være en del af det arbejde der følger med når vores team laver aftaler med nye partnere, hvor du skal supportere vores Account Managers i deres arbejde. Stillingen har placering på vores hovedkontor i København, hvor du vil indgå i vores Remarketing-afdeling. Der vil dog til tider være opgaver der kræver at du besøger vores samarbejdspartnere, hvorfor kørekort er en nødvendighed, og egen bil en fordel.

Stillingen vil indeholde følgende arbejdsopgaver:

  • Vurdere og fastsætte bilpriser på vores bilforhandlingsplatform.
  • Analysere og holde dig opdateret på det Europæiske bilmarked generelt
  • Supportere Account Managers bla. med opgaver der involverer handel med udlandet
  • Kontinuerligt vurdere vores interne prissætningssystem samt komme med forslag til forbedringer.


Det er en fuldtidsstilling med fast grundløn og provision.

Profil
Vi søger en person, der har nogle års erfaring fra bilbranchen og  erfaring med køb og salg af brugte biler både i Danmark og Europa. Du er analytisk og vant til at arbejde i CRM systemer og databaser. Du skal være opdateret og skarp på prissættelse af biler og befinde dig godt i en rolle, der kræver både selvstændighed og tæt samarbejde. Da vi er et mindre team i Danmark, er det afgørende, at hver enkelt tager ansvar og bidrager til opgaveløsningen samt samarbejdet og den positive ånd. Du kommunikerer yderligere flydende på både dansk og engelsk og trives i dialog med alle slags mennesker.

Dette kan vi tilbyde
For den rette person giver vi dig en mulighed for at blive en del af et spændende, dynamisk og internationalt foretagende, der er i stor vækst. Du skal arbejde med en unik forretningsmodel, der er med til at revolutionere bilindustrien, men også giver bilejere nye muligheder for at sælge deres biler enkelt og nemt. Du tilbydes en selvstændig og ansvarsfuld rolle i et arbejdsmiljø, der er åbent, positivt og motiverende med en flad organisationsstruktur og korte beslutningsveje.

 

 

Sådan ansøger du

Ansøgning
Er du klar til at tage næste skridt i din videre karriere, og kan du se dig selv i denne rolle, så ser vi frem til at modtage dit CV og en ansøgning.

Har du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Christina Christensen, 
Rekrutteringsansvarlig 
+45 31501335



Søg job



Kontaktinformation
Auto1 Group
Kalvebod brygge 39 st. th
1560 København V.

Send til en kollega

0.078