23948sdkhjf
true

Specialarbejder (gerne med kranerfaring)

Bliv en del af fremtiden på Odense Havn
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Syddanmark > Odense Kommune

Er du dén, vi søger?

Er det lige dig at køre kran med krog og grab, at lave anhugning og køre med truck og læssemaskine? Og kan du samtidig vedligeholde kraner, køretøjer og arealer sammen med en masse andre forefaldende specialarbejderopgaver?

Kan du mærke viljen og lysten til at lave et godt stykke arbejde, når du står op om morgenen? Synes du også, det er fedt at hjælpe kunderne med at lave gode forretninger? Og kan du nikke ja til, at dét, der er værd at gøre, er værd at gøre godt?

Så vil vi meget gerne høre fra dig så hurtigt som muligt.

Kan du løfte opgaven?
Odense Havns 20 personers store team af specialarbejdere har travlt, og vi mangler dygtige folk til mange forskellige opgaver på Havnen. Du bliver en del af et stærkt fællesskab, der arbejder med store kunder og spændende projekter inden for vindindustrien og det maritime.

Det er en fordel, at du har dokumenteret erfaring som kranfører (fast opstillede kraner samt havnemobilkraner), men hvis du ikke har, skal du have energien og interessen i at tage certifikaterne. Måske har du også rigger- og anhuggererfaring og bor, så du kan komme til Munkebo på maks. 45 minutter.

Vi lægger vægt på, at du er god til at samarbejde med andre og begår dig ubesværet på dansk og gerne engelsk. Du har kørekort til personbil og ren straffeattest. Og så er du fleksibel og indstillet på skifteholds- og weekendarbejde i turnusplaner.

Vi rummer en verden i vækst
På Odense Havn formes, flyttes og konstrueres dét Danmark og de løsninger, der i morgen får betydning for hele verden. Her får du en fantastisk arbejdsplads med unikke faciliteter og et åbent og lystbetonet samarbejde med kunderne. Som medarbejder på Havnen kommer du midt i en rivende udvikling, får kolleger med mange forskellige og professionelle færdigheder og en arbejdsglæde, der er blandt de højeste i landet. På Havnen vil du mærke en begejstring, der skyldes, at vi elsker at bruge vores mod, humør, empati, forståelse og investeringsvillighed i at skabe fremtiden.

Vi sætter en ære i at samarbejde med vores kunder og hinanden, fordi vi hver gang vil gøre os fortjent til, at vi kan gøre mere sammen. Odense Havn er med et samlet areal på 7,6 mio. kvadratmeter både Danmarks største havn og industripark. Vi er en af Fyns mest betydende erhvervsvirksomheder og har sat os den vision, at vi som international erhvervshavn skal være kundernes foretrukne industriklynge og logistikpartner.

Din løn bliver i henhold til Industriens Overenskomst og lokalaftale og personalegoder som fri telefon og internet, sundheds- og tandforsikring samt pensions-/kantine-/frugtordning.

Sådan ansøger du

Tryk nedenfor på ”SØG STILLINGEN”, og følg vejledningen.

Vi indkalder løbende til samtale.

Spørgsmål?
Kontakt Keld Madsen, der er arbejdsleder for Havn & Logistik, på telefon 2294 4441 kl. 07.00-13.00 mandag-fredag.

Se, hvad Havnen kan! OdenseHavn.dk

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt



Søg job



Kontaktinformation
Odense Havn Odense Port A/S

Odense Havn Odense Port A/S
Kystvejen 100
5330 Munkebo

Send til en kollega

0.062