23948sdkhjf
true

Kørselsdisponent til OK

Vil du være med til at holde Danmark kørende med skarpt overblik og sans for detaljen? Vores logistikafdeling i Fredericia har brug for en Kørselsdisponent (Planlægger), som hver dag vil være med til at planlægge og optimere kørslen for vores mange tankvognchauffører og dermed sikre den fantastiske kundeservice, OK er kendt for.
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Jylland

Vi er samlet 17 medarbejdere på kontoret i Fredericia. Her er vi 6 kørselsdisponenter samt 3 kørselschefer fordelt på tre teams (nord, syd og øst), hvor du bliver en del af syd-teamet. Derudover er der tilknyttet et administrativt team. I din rolle får du desuden en tæt relation til dit chaufførteam på ca. 40 mand samt eksterne vognmænd, som kører ud fra forskellige udkørselssteder i Midt-/Sydjylland og Fyn.

Dine primære opgaver:
Du skal lægge puslespillet og de løse udfordringer, der måtte være på de enkelte ture, så vi leverer til tiden og mest økonomisk. Derudover indgår følgende opgaver:

  • Disponering af olie og benzinkørsel
  • Tæt daglig kontakt til chauffører og salgsafdeling
  • Daglig håndtering af chaufførernes ferie-/fri- og vagtplan
  • Opfølgning på økonomi
  • Fokus på optimering
  • Deltagelse i chaufførmøder
  • Projektledelse

Om dig:
Du er uddannet speditør/disponent og har erfaring fra en planlæggerrolle. Du ved, hvad det kræver at disponere et større antal biler, hvor du både skal fokusere på den økonomiske tur og leve op til kundens forventning. Derfor forventer vi, at du har økonomi for øje og et godt logisk hoved. Samtidig er du handlekraftig og kan have mange bolde i luften.

Da du skal samarbejde både med teamet i Fredericia, dine chauffører og salgskollegerne på distancen i Viby og Køge, lægger vi vægt på, at du er social og har en positiv indstilling, samt at du har gode kommunikationsevner og er løsningsorienteret.

Om teamet og arbejdstider:
Du bliver du en del af et humørfyldt team, der værdsætter en uformel omgangstone. Vi sætter en stor ære i at yde et godt og præcist stykke arbejde hver dag - leveret med højt humør.

Jobbet indebærer skiftende arbejdstider, og du indgår i en vagtordning med weekend og aftenvagt hver 6. uge som varetages hjemmefra.

  • En spændende stilling og en varierende hverdag
  • En afdeling med dygtige kolleger og holdånd
  • Et arbejdsmiljø med fokus på balance mellem arbejds- og privatliv
  • En del af en attraktiv virksomhed med stærke værdier.

 

 

Sådan ansøger du

Interesseret i at blive del af vores team?:

Vi indkalder løbende til samtale og opfordrer derfor til, at du sender din ansøgning hurtigst muligt.

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakteKasper Vittrup
kavi@ok.dk
Tlf.: 89322596
Tlf.: 24528950

Ansøgningsfrist:
Løbende

Energiselskabet OK
OK er meget mere end tankstationer og sjove reklamer på TV. OK-koncernen er godt 800 dygtige medarbejdere, som hver dag spiller sammen for at opfylde danskernes energibehov. I OK er vi dygtige til at omstille os – faktisk har vi mere end 100 års erfaring på energimarkedet. Vi har fokus på forbrugernes behov, og derfor er vi med på rejsen mod flere alternative energiformer. Du kan læse meget mere om os på www.ok.dk.



Søg job



Kontaktinformation
OK a.m.b.a.

OK a.m.b.a.
Vesthavnsvej 31
7000 Fredericia

Send til en kollega

0.062