23948sdkhjf
true

Procesleder søges til bæredygtige renoveringsopgaver

Brænder du for at gøre en positiv forskel i samfundet? Vil du gerne være med til at sikre gode boligforhold for alle og mangfoldige byer med god sammenhængskraft? Så er her jobbet til dig.
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Jylland

I jobbet som procesleder vil du komme til at spille en stor rolle i at sikre en bedre boligkvalitet for borgere i almene boligorganisationer. Du vil i den grad kunne opleve, at din indsats gør en forskel og har direkte indvirkning på beboernes tilværelse.

 For at blive en succes i jobbet er det vigtigt, at du har evnerne til at kunne manøvrere i et komplekst landskab af interessenter, med beboerdemokratiske processer og dialoger med Landsbyggefonden og boligorganisationens ledelse, og til at finde de gode, holdbare løsninger indenfor de givne økonomiske rammer.   

 Du bliver en del af vores Industri & Byggeri division

Som vores nye procesleder får du fornøjelsen af ca. 500 engagerede kollegaer hos Rambøll i Syddanmark, hvoraf vi er ca. 100 medarbejdere indenfor Industri & Byggeri, der alle arbejder med forskelligartede opgaver for private og offentlige bygherrer, industrikunder, totalentreprenører, boligorganisationer m.v. Du vil blive tilknyttet et team på ca. 30 medarbejdere, der arbejder med renovering af boliger for den almene sektor.

Dine vigtigste opgaver og ansvarsområder bliver

Gennemførelse af processen for udarbejdelse af helhedsplaner for renovering af almene boligafdelinger, herunder:

  • Dialog med bygherrerepræsentanter for den enkelte boligafdeling
  • Styring af tekniske undersøgelser ift. boligernes tekniske stand
  • Involvering og styring af arkitekt-kompetencer til udarbejdelse af visualiseringer og skitser for renoveringen
  • Udarbejdelse af oplæg til helhedsplan
  • Dialog med myndigheder, herunder Landsbyggefonden
  • Udarbejdelse af Skematik til Landsbyggefonden.

Dit udgangspunkt for konstant udvikling

Fra din første dag i Rambøll støtter vi din personlige og professionelle udvikling. Vi regner med, at dit udgangspunkt er:

  • Erfaring med almene renoveringsopgaver, ideelt som bygherrerådgiver
  • Erfaring med projektering af almene renoveringsopgaver
  • Erfaring med dialog med landsbyggefonden og med LBF-skematikken
  • Erfaring med håndtering af beboerdemokratiske processer
  • Uddannelse som ingeniør, konstruktør, arkitekt økonom eller en generalistuddannelse.

Inviting bright minds

Vil du flytte grænserne for dit fag, mens du udvikler dig i et miljø, hvor vi værdsætter samarbejde og tillid? Vi arbejder for at skabe en bæredygtig fremtid, og vi gør os umage for at sætte standarden for vores branche med inspirerende projekter og innovative løsninger. Hos os bliver du en del af en global virksomhed, der har haft succes siden 1945. Sammen går vi forrest og sætter positive aftryk på samfund, virksomheder og mennesker over hele verden.

Rambøll i Danmark

Rambøll er Danmarks førende ingeniør-, design- og rådgivningsvirksomhed. Vi er flere end 3.500 eksperter på 13 kontorer i hele landet, der arbejder passioneret for at skabe løsninger inden for byggeri, transport, arkitektur & byudvikling, vand, miljø, energi og management consulting. Hos os kan du være med til at skabe innovative og bæredygtige løsninger for vores kunder, borgere og samfundet.

Sådan ansøger du

Sådan ansøger du

Ansøg online. Vedhæft dit CV, motiveret ansøgning og relevante dokumenter, der viser, hvorfor du er den bedste kandidat til jobbet, og hvornår du kan starte.

Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte enten Afdelingsleder Bo Thomsen +45 5161 3260 , BOT@ramboll.dk eller Afdelingsleder  Kasper Kammersgaard  på +45 5161 2112 , KRKD@ramboll.dk.

 Vi glæder os til at modtage din ansøgning.



Søg job



Kontaktinformation
Rambøll Danmark A/S

Rambøll Danmark A/S
Danmarksgade 2A
7000 Fredericia

Send til en kollega

1.114