23948sdkhjf

GEODIS søger en speditørelev i verdensklasse!

Har du interesse for spedition, shipping og fortoldning, og kunne du tænke dig nye udfordringer i et internationalt miljø? Så har vi den helt rigtige elevstilling til dig!
Oprettet
Ansøgningsfrist
30. juni 2022
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Hovedstaden > Tårnby Kommune
Søg job

Er du klar til en ny karriere?

Hvis du har mod på at starte et karriereforløb i en af de førende internationale transport- og logistikvirksomheder, vil du som elev i vores toldafdeling, komme til at arbejde tæt sammen med nogle spændende og meget kompetente kollegaer. I toldafdelingen, er ingen dage ens, og selvom vi har mange bolde i luften, er der stadig plads til udvikling og læring. Du vil blive en del af en branche med fuld fart på, og hvor vi har et stort ansvar for, at godsforsendelserne kommer afsted til tiden. Vi arbejder i toldområdet både med fortoldning inden for luft-, sø- og vejtransport. 

”Der er aldrig to dage, som elev i GEODIS, der er ens. Alle afdelinger er så forskellige - der er diverse ting og systemer, som går igen, men én gennemgående ting er ansvaret og respekten som man allerede som elev har mulighed for at påtage sig. Her er så mange lærerige udfordringer, og man stopper aldrig med sin udvikling.

Hvis man godt kan lide ansvar, en anderledes hverdag, og er klar til udfordringer, så er en elevplads i GEODIS, helt sikkert noget der kan anbefales! Allerede fra start bliver man sat direkte ind i operationen, og får sine fingre i klaveret. Ingen kedelige bøger, og lange afleveringer her!

Nikoline, Elev hos GEODIS

 Fokus på dig og din udvikling

For os er din udvikling utrolig vigtig. Derfor vil du også blive udfordret med en stejl læringskurve i et komplet uddannelsesforløb med fokus på told. Vi har i GEODIS et stort fokus på din personlige udvikling, og du vil få tilknyttet en mentor, som løbende vil være med til spare, vejlede og sikre de optimale rammer for dig. Vi er i toldafdelingen et lille team på 4 medarbejdere, som alle har vores arbejdsplads i København.

 Vi tilbyder dig

  • En spændende, fleksibel og udfordrende uddannelse i et dynamisk miljø
  • En international arbejdsplads
  • Et selvstændigt job i et godt og velfungerende team

 Vi forventer, at du

  • Har et stort engagement og gå-på-mod
  • Er en god teamplayer
  • Er fleksibel og har et godt humør

 Dit uddannelsesforløb

Vi har tilrettelagt et uddannelsesforløb, som er med til at sikre, at du som elev får en god og solid uddannelse hos GEODIS. I løbet af de næste 18-24 måneder, vil der undervejs være ca. 10 ugers teoretisk skoleophold på Roskilde handelsskole, og den praktiske del af uddannelsen, vil være på kontoret i København, Kastrup (Ca. 10 min fra Tårnby st.). For at du kan komme i betragtning som speditørelev til toldafdelingen, er det obligatorisk, at et af dine valgfag er "Told". Du vil blive en del af en uddannelsesplan, hvor du selvfølgelig også vil få kendskab og praktisk erfaring i GEODIS’ øvrige driftsafdelinger. I GEODIS prioriterer vi vores elevuddannelser højt, og vi har et stort fokus på din trivsel og læringskurve.

 Hvordan kan jeg komme i betragtning til at blive toldspeditørelev hos GEODIS…

  • Hvis du har en HHX, EUX evt. EUX-Business eller en EUD-S med fagretning ´kontor´
  • En EUD-S uddannelse skal gennemføres af elever, der i forvejen har en studentereksamen (HF, STX, HTX).
  • Det kan også være via et grundforløb (HG2, HGV, HGS) fra en handelsskole, hvor der øverst på beviset skal stå ´Spedition og shipping´.
  • Er du over 25 år, skal du have en realkompetencevurdering, hvis du følger en EUD-S eller en EUX-uddannelse

 Oscar på 25 år fortæller om sine muligheder efter endt speditøruddannelse;

”Jeg er 25 år gammel, og har været i spedition og shipping branchen i lige omkring 4 år. Når du er færdig med speditøruddannelsen, kan du bruge den til virkelig meget andet end bare at være speditør… eksempelvis som transportkøber, arbejde i eventbranchen, internationale tøjhuse og andre store virksomheder, du kan sidde i sales og sælge fragtløsninger… der er virkelig mange jobmuligheder… Heldigvis er uddannelsen ikke så lang, så det er noget man godt kan springe ud i, og så er det meget hands-on allerede fra start.

Kontorarbejde lyder måske ikke så attraktivt, men det er virkelig fedt at sidde i et team med kompetente og sjove kollegaer, at blive udfordret, kunne spare og komme med nye ideer - og alle inputs bliver taget godt imod… det har egentlig overrasket mig meget, hvor glad jeg er blevet for kontorarbejde, for det var ikke det jeg lige havde forestillet mig og planlagt inden jeg gik ind i speditionsbranchen - men du skal selvfølgelig have et flair for logistik, og synes det er sjovt.

Jeg synes er fedt at arbejde for GEODIS, fordi der er så mange internationale karrieremuligheder, og så arbejder vi i GEODIS med nogle af de bedste It-systemer i verden… alle er virkelig imødekommende og så er der fokus på dig og din udvikling.”

 Oscar, Speditør hos GEODIS

 Vi har fokus på dig

Vi har stort fokus på vores medarbejdere, og måler ugentligt arbejdsmoralen og medarbejdertilfredsheden via Winningtemp, hvor mere end 90 % af vores medarbejdere deltager. GEODIS er ligeledes certificeret i Investors In People, hvilket stiller store krav til os som organisation. GEODIS stræber efter at være den bedste og mest attraktive arbejdsplads gennem et godt kollegialt fællesskab, fleksibilitet og gode karrieremuligheder på tværs af både organisationen og landegrænser.

Gode personalegoder

  • Geo-dag og masser af sjove, kulturelle og sociale aktiviteter
  • God frokostordning
  • Fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde
    Etc.

 Vi søger dig, som ønsker at arbejde efter vores værdier – Passion, Trust, Innovation, Solidarity & Committment.

  •  Løn: Efter kvalifikationer
  • Ansøgningsfrist: D. 30. juni, 2022
  • Arbejdssted: Oliefabriksvej 29-43, 2770 Kastrup
  • Tiltrædelse: Opstart efter aftale. Vi holder løbende samtaler.

 Har du evt. spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Andersen:

Kontaktperson:

Thomas Andersen, Luftfragt Import Manager - CPH

thomas.andersen@geodis.com

Vidste du at…

GEODIS Group er ejet af SNCF logistics, en industriel og kommerciel organisation ejet af den franske republik og baseret i Paris. SNCF er nr. 1 for logistik og transport i Frankrig, nr. 4. i Europa og nr. 8. på verdensplan. GEODIS er grundlagt i 1904, og er en traditionsrig organisation med stærke værdier. GEODIS har mere end 41.000 medarbejdere fordelt i 168 nationaliteter. Vi ser os selv som værende den stærkeste vækstpartner for vores kunder, hvilket vi sikrer gennem den nyeste teknologi og viden, grøn bæredygtighed og stor diversitet.

Vil du kan finde meget mere information om GEODIS på www.geodis.dk.

 Vi glæder os til at byde dig velkommen i GEODIS familien!

Sådan ansøger du

GEODIS søger en speditørelev i verdensklasse! - GEODIS Danmark A/S


Søg job



Arbejdssted
Oliefabriksvej 29-43
2770 Kastrup
Kontaktinformation
GEODIS Denmark A/S

GEODIS Denmark A/S
Oliefabriksvej 29-43
2770 Kastrup
Danmark

Jesper Jensen
Telefon: +45 26821891


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.078