23948sdkhjf
Del siden
Job

Er du vores nye værkførerassistent?

Til en nyoprettet stilling søger MAN Odense en værkførerassistent – gerne med kendskab til lastbiler. Som værkførerassistent bliver du en del af det administrative team hos en internationalt orienteret lastbilforhandler og vil være med til at sikre fakturering, når arbejdet er udført.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Syddanmark

Som værkførerassistent hos MAN Odense A/S vil din fornemste opgave være at hjælpe os med at skrive og sende fakturaer, når arbejdet på værkstedet er udført. Det gælder både fakturaer direkte til kunderne samt i relation til garanti og servicekontrakter til MAN. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med både vores fire værkførere, der også tager sig af en del af faktureringen, samt med mekanikerne, der udfører det manuelle arbejde på lastbilerne.

Da fakturaerne så godt som altid indeholder tekniske termer relateret til lastbiler, vil det være en stor fordel, hvis du har en vis teknisk indsigt i relation til lastbiler. Måske er du ligefrem tidligere mekaniker?

Hvem er du?
For os er det afgørende, at vi – kollega til kollega – har god kemi, og at vi kan lide at arbejde sammen. Når først travlheden er over os, er det vigtigt, at vi stadig står sammen som et team og løser opgaver og udfordringer med et smil.

Vi forventer, at du:

  • Har gode skrive- og staveegenskaber
  • At du kan li’ at formulere dig og få fakturaer skrevet helt rigtigt og sendt af sted
  • At du trives i en hverdag ved computeren – i samarbejde med dine kolleger
  • At du har en vis grad af teknisk indsigt i og kendskab til lastbiler
  • At du arbejder struktureret og selvstændigt – ud fra devisen ’frihed under ansvar’

Stillingen kan være enten deltids- eller fuldtids. Det er op til dig. Er du fx flexjobber, eller ønsker du af andre grunde en arbejdsuge på nedsat tid fx 20-30 timer, så er dette muligt.

Om os
Hos MAN Odense får du et job i en spændende, alsidig og internationalt orienteret virksomhed. Vi tilbyder fleksibilitet, en høj grad af frihed under ansvar, og du får rig mulighed for personlig og faglig udvikling som en del af et professionelt team med en uformel omgangstone.

MAN Odense A/S er et autoriseret MAN Center under den tyske koncern MAN med kernekompetencer inden for salg og service af lastbiler. Vi er en ’one-stop-shop’ med bl.a. eget opbygningsværksted, dækcenter, hydraulikværksted, køleservice, vaskehal samt lastbil-, varebil- og busværksted. Vores kundeportefølje spænder bredt – fra den lille vognmand med én bil til den store vognmand med op imod 100 biler. Virksomheden er et familieejet og –drevet firma, og vi har til huse i et 3.500 m2 stort, moderne kontor- og værkstedskompleks på Højmevej 19 i Odense SV – 300 meter fra afkørsel 52 på den fynske motorvej. Vi beskæftiger i alt ca. 50 medarbejdere. Læs mere på www.man-fyn.dk.

  • Jobtitel: Værkførerassistent (evt. deltid eller flexjobber)
  • Skriftlig ansøgning og CV til: Bo Andersen på bo@man-fyn.dk
  • Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt og senest 1. juni 2023 (vi kalder til samtale løbende)
  • Ansættelse: Senest pr. 1. juli eller 1. august 2023, gerne før

Vi glæder os til at høre fra dig!

Man Odense A/S
Højmevej 19
5250 Odense SV
Syddanmark
Danmark

Sådan ansøger du

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte værkstedschef Bo Andersen på mobilnr. 21264950.

Søg job

Send til en kollega

0.047