Ubefaren skibsassistent - DTU Aqua
Vi søger en ubefaren skibsassistent til havundersøgelsesskibet DANA, som har hjemhavn i Hirtshals. Stillingen er tidsbegrænset.
DANA er et forskningsskib bygget primært til fiskeriforskning. Skibet udfører hvert år en række fisketogter for DTU Aqua af typisk 3 – 5 ugers varighed, men udfører også andre typer togter, herunder multifunktionstogter med mange forskellige opgaver, både for DTU Aqua og andre.
Jobbet
- Togtsejlads med RV DANA.
- Hjælp i kabyssen med servering og baks tørn
- Rengøring i apteringen. Herunder klargøring af kamre og vask af linned
- Trawlfiskeri og prøvetagning med specialredskaber
- Sø vagt, ISPS-vagt og vagttjeneste i land under skibets standby perioder
- Reparation, vedligehold og rengøring overalt i skibet i forbindelse med generel skibsdrift
- Vedligehold og reparation af fiskeredskaber og andet dæksudstyr
Vores forventninger til dig
- Du skal have bevis som ubefaren skibsassistent, gyldigt sø sikkerhedskursus inkl. flådevending, gyldigt sundheds bevis, søfartsbog og et gyldigt pas
- Erfaring fra fiskeri, erhvervsfiskeri med trawl vil være en fordel
- Have lyst til dæksarbejde, alment vedligehold, håndtering af diverse redskaber m.v.
- Flair for god rengøring- og hygiejnestandard
Derudover skal du være fleksibel og have gode samarbejdsevner, og være indstillet på – og have lyst og evne til – i et tæt samarbejde med de øvrige besætningsmedlemmer samt skibets kunder, at indgå i et tæt samarbejde for at skabe en effektiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø.
Hvad tilbyder vi dig
Du kan opnå 12 måneders sejltid som ubefaren skibsassistent så du kan læse videre.
En stilling i et attraktivt og dynamisk miljø med gode kolleger på en spændende arbejdsplads med ressourcer til faglig og personlig kompetenceudvikling.
Fast løn og pensionsordning
Løn og ansættelsesvilkår
Individuel kontrakt under statens ny løn + pensionsordning. Ansættelsesforhold er beskrevet i bl.a. i en arbejdstidsaftale og DTU-retningslinjer. Der er tale om fast løn og der findes ingen yderligere tillæg.
Årets arbejdstimer fordeler sig på ca. 140-165 arbejdsdage, med udmønstringer af typisk ca. 3 uger. Sejlkalenderen kendes typisk et år frem i tiden.
Stillingen er delt mellem dæk og kabys.
Stillingen ønskes besat fra d. 1. august 2023 eller snarest bagefter, med ophør d. 31. juli 2024.